Nordisk Forskningsinstitut

Det danske landskab rummer millioner af stednavne, hvoraf mange stadig er i brug. Denne database indeholder p.t. omkring 210.000 af dem, sammen med deres historiske kildeformer. Søg på dem her:



Fundet 1 resultater
Vis link til søgningen

Skjul/Vis Kort

 
Ulfborg S (2515. Ulfborg s., Ulfborg h.), ds17, s. 379.
Efterled/endelse: borg
Kildeformer:
  • VJb 1231 (13. årh.) Vlburghæreth
  • 1317-19 RO 102 vlburgh
  • Ca. 1325 RO 112 wlburghæreth
  • Ca. 1325 RO 112 vlburgh
  • 1327-30 DiplDan 2. rk. IX nr. 480 Vlburghæret
  • Der er i alt 38 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Flere forskere har i forleddet, ligesom i forleddet i sognenavnet Ulbjerg, Rinds h., Viborg a., villet se gudenavnet Ull : Gudmund Schütte, Offerpladser p. 71, Gunnar Knudsen i Nordisk Kultur XXVI 36 („kan have nogen Sandsynlighed“), DS IX 18 (under Hindborg) og 119, Eric Elgqvist, Ullvi och Ullinshov p. 161 ff. Denne tolkning er lydhistorisk acceptabel, idet de middelalderlige skrivemåder kan gengive /ull/. De kan også gengive /ul/ og /u·l/; men ld-skrivemåderne (Vldborg, Wuldborrig etc.) som bliver almindelige i de senmiddelalderlige og ældre nydanske belæg, støtter antagelsen af /ull/. Hertil kommer at forleddet i nutidens dialekt har (haft) [Ì]; denne palataliserede konsonant korresponderer med glda. /ll/, /ld/ og /tl/, men normalt ikke med /l/ (jfr. P. Skautrup, Det danske Sprogs Historie I 222 f., II 186, KortFm p. 119, 124). Der foreligger dog sporadiske eksempler på at [Ì]kan korrespondere med /l/ foran /b/ (Kr. Hald, Vore Stedn.2p. 93). Grammatisk kan forleddet være apokoperet genitiv (< Ulla(r)) men også stammeform, en mulighed som dog har været draget i tvivl i gudenavneforled; se Thorsten Andersson i NoB 1979 p. 126 ff. Imod antagelsen af gudenavnet Ull taler at denne gud ikke ellers synes at have været dyrket på dansk område (Folke Ström, Nordisk Hedendom p. 132). Hvis gudenavnet Ull afvises bliver forleddets oprindelse uviss, idet det sprogligt acceptable subst. uld , glda. ull, savner paralleller som forled i ældre bebyggelsesnavne. Kr. Hald foreslår i Nuda. Ordb. som en usikker mulighed et subst. *ūla, svarende til no. dial. ula, parallelform til fuglenavnet ugle. Se indl. om efterleddet borg , hér i betydningen ‚bakke‘.

Databasen er etableret af Navneforskning på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab i forbindelse med DigDag-projektet og rummer groft sagt tre typer af stednavne:

  • stednavne fra bogserien Danmarks Stednavne, udgivet siden 1922
  • stednavne fra Navneforsknings supplerende database
  • stednavne fra Geodatastyrelsens StedNavne- og StamOplysningsRegister (SNSOR)

Læs mere om siden og databasen