Nordisk Forskningsinstitut

Det danske landskab rummer millioner af stednavne, hvoraf mange stadig er i brug. Denne database indeholder p.t. omkring 210.000 af dem, sammen med deres historiske kildeformer. Søg på dem her:




Fundet 140 resultater
Vis link til søgningen

Skjul/Vis Kort

 
Asemose Ager/Mark (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: mose
Kildeformer:
  • KMS 2012 Asemose
Tolkning:
 
Assenbjerggård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Assenbjerggård
Tolkning:
 
Assendrup lb. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 261.
Efterled/endelse: torp
Kildeformer:
  • 18/7 1360 Ascerthorp
  • 5/6 1370 Acærthorp
  • påskrift på s.dok. Ascerthorp
  • s.dok. (1551) Assertorp
  • 23/2 el. 20/9 1382 Asserthorp
  • Der er i alt 30 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Det fremgår tydeligt af navnets ældre overlevering, at forleddet er mandsnavnet Asser, glda. Azur (DgP I 84 ff.), jfr. tilsvarende Assedrup, Nølev s., Hads h. (DS 12:73). Fra anden halvdel af 1400-tallet viser A. begyndende sammenfald med det nu ensskrevne Assendrup, Aversi s., Tybjerg h. (DS 16:125), og det samme gælder tidvis de tre sjællandske Asmindrup, Værslev s., Skippinge h., Nørre Asmindrup, s., Ods h. og Sønder Asmindrup, s., Merløse h.; alle fire med mandsnavnet Asmund som forled. Efterleddet torp se indl.
 
Bakkegård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Bakkegård
Tolkning:
 
Bakkegården gård (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Bakkegården
Tolkning:
 
Banbjergsgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Banbjergsgård
Tolkning:
 
Bavneagre (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: ager
Kildeformer:
  • MB 1682 Bogne aaß
  • MK 1791a Baune Agre
  • MK 1791b Bauneagre
  • MK 1799 (1805) Baune Agre
Tolkning:
Forleddet sigter til beliggenheden nær Bavnebjerg. Bavneagre og Bavnebjerg er beliggende på hver sin side af et vangeskel (LEC 2010).
 
Bavneagre (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • MB 1682 Baun Agre Aas
  • MK 1794 Baunaggere
  • MK 1796 Bognagerne
  • MK 1806 Bognagrene
Tolkning:
Der er topografisk forbindelse mellem Bavneagre og Bavnemosen (LEC 2010).
 
Bavnebjerg (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: bjerg
Kildeformer:
  • MB 1682 Bannebierg
  • MK 1791a Bannerbierg
  • MK 1791b Bannerbierg
  • MK 1799 (1805) Baunebiergs Agre
Tolkning:
(LEC 2010)
 
Bavnemosen (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: mose
Kildeformer:
  • MK 1796 Bognager Mosen
  • MK 1806 Bogne Mosen
Tolkning:
Der er topografisk forbindelse mellem Bavneagre og Bavnemosen (LEC 2010).
 
Birkegård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Birkegård
Tolkning:
 
Birkely gård (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: ly
Kildeformer:
  • KMS 2012 Birkely
Tolkning:
 
Bjørnholm gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: holm
Kildeformer:
  • KMS 2012 Bjørnholm
Tolkning:
 
Blegdamgård gård (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Blegdamgård
Tolkning:
 
Borgegård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Borgegård
Tolkning:
 
Borgring (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: ring
Kildeformer:
  • MB 1682 Borre Ring
  • MB 1682 Borre Rings Aggere
  • MB 1682 Borre Rings Agre
  • EB 1682 baare Ring
  • MK u.å. Borrerings Mark
  • Der er i alt 11 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Forleddet er subst. borg i betydningen 'befæstet plads, borg', efterleddet er subst. ring 'ringformet'. Navnet sigter til et omtrent cirkulært voldanlæg beliggende østligt i Gl. Lellingegård ejerlav.
En mindre arkæologisk undersøgelse inden for volden har afsløret bopladsspor fra ældre romersk jernalder, og i 2014 har undersøgelser vist at der er tale om en ringborg af Trelleborgtypen.
 
Borgrings stykker (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet, Naturnavne
Efterled/endelse: stykke
Kildeformer:
  • MB 1682 Børre Rings Stycker
  • MB 1682 Børre Rings Aaß
Tolkning:
– Efter beliggenhed nær Borrering i Gl. Lellingegård ejerlav. (LEC 2010)
 
Borrebrink (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: brink
Kildeformer:
  • MB 1682 Børebrinch
  • MB 1682 Børebrinche
Tolkning:
Da navnet kun er overleveret i MB 1682, er det ikke nøjagtigt lokaliseret. Det er dog sandsynligt at forleddet henviser til en beliggenhed nær Borrering i Gl. Lellinge ejerlav.
 
Borreskov (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: skov
Kildeformer:
  • MB 1682 Boreschouff
  • MK 1796 (1805) Borreskov
Tolkning:
Se under Borreskov i Ølby ejerlav (LEC 2010).
 
Borreskov (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: skov
Kildeformer:
  • Gl. Køgegd. Ark. Borre Skov
  • MK 1785a Nordøstre Borreskov
  • MK 1785a Vestre Borreskov
  • MK 1785b Vestre Borre Skov
  • MK 1785b Søndre Borreskov
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Topografisk forbindelse med Borreskov i Lille Salby ejerlav. Forleddet sigter til beliggenhed nær Borrering i Gl. Lellinggård ejerlav.
 
Borreskovhus forsv. hus. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 262.
Efterled/endelse: hus1
Kildeformer:
  • Højelse kb 1800 Borreskovhuuset
Tolkning:
– B. er muligvis identisk med nedennævnte Borrestruphus. I B. indgår skovnavnet MB 1682 Boreschouff, MK 1785 Borreskov, MK 1797 Børge Skov, hvis forled er subst. borg ‘befæstet plads’ sigtende til beliggenheden ved lokaliteten Borgring (MB 1682 Borre Ring), et cirkulært voldanlæg i Gl. Lellingegård ejerlav, jfr. om det dertil knyttede navnekompleks Eilersgaard Christensen 2010 s. 152 f. Efterleddene skov og hus se indl. B. er ikke identificeret med noget senere kendt hus.
 
Borrestruphus hus. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 262.
Efterled/endelse: hus1
Kildeformer:
  • MK 1796 Børrestruphuus
  • Gst 1864 Borrestrup Hus
  • Guide 1895 Borrestruphus
Tolkning:
– B. er muligvis identisk med ovennævnte Borreskovhus. Under alle omstændigheder udgår forleddet subst. borg fra det samme kompleks af navne, som ligger bag forleddet i dette husnavn. I B. foreligger en sammensætning med afledningsendelsen -strup ved efterligning af gamle navne med endelsen -s + torp, jfr. indl. u. torp. Efterleddet hus se indl. B. hedder nu Kirsebærhus.
 
Borrestub (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet, Naturnavne
Efterled/endelse: stub
Kildeformer:
  • MB 1682 Børre Stub
  • MK 1785a Børre Stubb
  • MK 1785b Børre Stubb
  • MK 1797 Børgestub Agre
Tolkning:
– Beliggende ved grænsen til Gl. Lellingegård ejerlav. Forleddet sigter dermed til beliggenhed nær Borrering i Gl. Lellingegård ejerlav. (LEC 2010)
 
Brydegård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Brydegård
Tolkning:
 
Brydeholm (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: holm
Kildeformer:
  • MB 1682 Brydeholmbs Aas
  • Gl. Køgegd. Ark. 26/10 1776 Brydeholm
  • MK 1785 Brydeholm
Tolkning:
Se under Brydeholm i Højelse ejerlav (LEC 2010).
 
Brydeholm (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: holm
Kildeformer:
  • MB 1682 Brydehom
  • MB 1682 Brydeholm
  • MK 1791a Brydeholm
  • MK 1791b Brydeholm
  • MK 1799 (1805) Brydeholm
Tolkning:
Der er topografisk forbindelse mellem Brydeholm i Højelse ejerlav og Brydeholm i Ølby ejerlav. Forleddet kan være vb. bryde, glda. bryta i betydningen ‘bryde jord, tage jord ind til dyrkning’ (ODS bd. II sp. 1243) eller alternativt subst. bryde, glda. brythi, i betydningen ‘godsbestyrer, (gods)forvalter’ (ODS bd. II sp. 1242). For førstnævnte taler, at vb. bryde ikke sjældent forekommer som forled i marknavne, ofte sigtende til jord, der er indtaget til dyrkning på et senere tidspunkt end den gamle agerjord inden for det respektive ejerlav. At Brydeholm er beliggende på grænsen mellem Højelse og Ølby ejerlav kunne måske også indicere dette, men arealet ligger dog nær både Ølby og Højelse by, hvilket på den anden side ikke synes at stemme helt overens med en (relativt) sen opdyrkning. Af MB 1682 fremgår det, at fordelingen af agre i Ølby ejerlav adskiller Brydeholm mærkbart fra de øvrige marker, idet kun tre gårde har agre i denne (præstegården samt to fæstegårde under hhv. Duebrødre Kloster og Gl. Køgegård), mens omtrent alle gårde har agre i hver af ejerlavets øvrige marker. Dette kunne måske antyde, at Brydeholm fra ældre tid har været særjord. Billedet tegner sig dog anderledes inden for Højelse ejerlav, hvor stort set alle gårde har agre i Brydeholm. Vb. bryde fremstår hermed som den mest sandsynlige tolkningsmulighed (LEC 2010).
 
Bulledshuse huse. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 262.
Efterled/endelse: hus1
Kildeformer:
  • MK 1794 (Assendrup) Bullevads Huus
  • Højelse kb 1799 Bullevedhuuset
  • Højelse kb 1801 Bulleved Leed Huset
  • Ftl 1801 Bullevedhuus
  • Højelse kb 1823 Bulleved huset
  • Der er i alt 12 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
 – Om B. noterer Guiden 1895, at “Manden, som bor i Huset, siger Bulverledshus”. Forleddet viderefører mark- og naturnavne i Assendrup og Højelse ejerlav på hver sin side af B.: MB 1682 Bulle Led oß, Bulleved Stumper, Bulle Agre, MK 1791 (Højelse) Bulve Agre, MK 1794 (Assendrup) Bullevad Aggere, Guide 1895 Bulveledsbakke – “Folk siger i Almindelighed Bulderledsbakke”. Den uklare overlevering lader sig enklest tolke ved at antage, at der i navnet indgår et oprindeligt naturnavn *Bulleved, sammensat af subst. bul ‘tyk, svær træstamme’ eller subst. bul ‘tyr’, jfr. nærmere ØMO u. bul I og bul II og subst. ved, glda. with, m. ‘skov’. Former af efterleddet, der kan tolkes som subst. vad, må betragtes som omtydninger. Der er ikke antydning af vandløb på dette højtliggende sted. Naturnavnet må på et tidspunkt være blevet sammensat med subst. led ‘låge, lukke’ om en aflukningsmulighed ved det sted, hvor vejen mellem Assendrup og Højelse (nu delvis sløjfet) krydsede landevejen mellem Yderholm og Solrød, jfr. MK 1794 “Bullevads Huus og Led”. Som forled i navnet på bebyggelsen har navnedannelsen været udsat for mellemledsellipse, begunstiget af det nære sammenfald mellem leddene ved og led. Efterleddet hus se indl. Navnet videreføres i dag på stedet af vejnavnet Bulveledet.
 
Bulveled Bakke Bakke (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: bakke
Kildeformer:
  • KMS 2012 Bulveled Bakke
Tolkning:
 
Dalkærgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Dalkærgård
Tolkning:
 
Danhøj Bakke (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: høj
Kildeformer:
  • KMS 2012 Danhøj
Tolkning:
 
Disvrågård gård (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Disvrågård
Tolkning:
 
Dragekildegård gård (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Dragekildegård
Tolkning:
 
Dødningehus Hus (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: hus
Kildeformer:
  • KMS 2012 Dødningehus
Tolkning:
 
Dødningtykke Bakke Bakke (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: bakke
Kildeformer:
  • KMS 2012 Dødningtykke Bakke
Tolkning:
 
Ejdevadsgården gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 263.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1803 Eydevads Gaarden
  • BJ 1982 [aJdEgc+REn]
Tolkning:
– Forleddet reflekterer marknavnet MB 1682 Egges agere, MK 1793 (1805) Eger Agre, men sammenhængen er uklar, omend der synes at foreligge en sammensætning med subst. eg; efterleddet gård se indl. E. kaldes senere og nu Birkegård sydvest for Lille Skensved. Optegnelsesformen er ulokaliseret inden for sognet, men erindret af meddeleren, der havde boet i Lille Skensved fra 1904.
 
Ellebækgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Ellebækgård
Tolkning:
 
Elmegård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Elmegård
Tolkning:
 
Enghave Eng (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: have
Kildeformer:
  • KMS 2012 Enghave
Tolkning:
 
Espekærgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Espekærgård
Tolkning:
 
Essetofte gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: toft
Kildeformer:
  • KMS 2012 Essetofte
Tolkning:
 
Fredhøj Hus (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: høj
Kildeformer:
  • KMS 2012 Fredhøj
Tolkning:
 
Føllehavegård gård (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Føllehavegård
Tolkning:
 
Gammel Lellingegård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 263.
Efterled/endelse: gård
Tolkning:
G. med tilhørende ejerlav, der matrikulært hører til Københavns Amt/Roskilde Amt og Højelse Sogn, er behandlet sammen med Lellinge, lb. og s., Bjæverskov h. (DS 16:25).
 
Gammel Lellingegård Hgd (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 25.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KancReg 12/2 1547 Lelling Gaard
  • KronSk 26/12 1661 Lellinge Hovedgaard
  • KronSk 12/3 1662 Lellinge Hovedgaard
  • M 1664 Lellinge Hgd
  • M 1688 Lellinge Hgd
  • Der er i alt 15 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Af sognenavnet Lellinge. Adj. gammel er tilføjet efter at Ny-Lellingegård blev oprettet i 1780ʼerne.
 
Godebjerg (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet, Naturnavne
Efterled/endelse: bjerg
Kildeformer:
  • MB 1682 Goeberig
  • MK 1796 (1805) Godbierg, Godbierre
  • Gst 1897 Godebjerg
  • Gst 1911 Godebjerg
  • Gst 1941 Godebjerg
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Forleddet kan være subst. gud da vekselformer u : o kan forekomme i Østdanmark i gammeldansk (Hansen 1962:47-48). Alternativt kan forleddet være adj. god i betydningen ’frugtbar’. Adjektivet god optræder i marknavne, om end ikke hyppigt, men i hovedsagen knyttet til dyrkede arealer som en beskrivelse af deres frugtbarhed og (forventede) udbytte. At tillægge et bjerg eller en bakke betegnelsen god forekommer i den sammenhæng usædvanlig, hvilket måske kan tale for, at forleddet i stedet skal tolkes som subst. gud, hvorved navnet er en parallel til eksempelvis Gudbjerg i Gudme herred på Fyn. (LEC 2010)
 
Græsmark Skov skov. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 54. Naturnavne
Efterled/endelse: skov
Kildeformer:
  • Gst 1864 Græsmark Skov
  • Gst 1897 Græsmark Skov
  • Gst Græsmark Skov
  • Trap5 Græsmark Skov
  • DS16 1975 GK græsmarg sgÅwZ
Tolkning:
 
Grønnevang Hus (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: vang
Kildeformer:
  • KMS 2012 Grønnevang
Tolkning:
 
Gåsebro Bro, tunnel (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: bro
Kildeformer:
  • KMS 2012 Gåsebro
Tolkning:
 
Harekær (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 263.
Efterled/endelse: kær
Kildeformer:
  • PostAdr 1909 Harekjær
  • PostAdr 1934 Harekær
  • PostAdr 1978 Harekær
Tolkning:
– Bebyggelsen har navn efter MB 1682 Harre Kier Aas, MK 1791 Harrekiær, BJ 1982 [hIR;;kæ+RED], Gst 1996 Harekær, der som forled antagelig har subst. hare eller subst. glda. hargh, m. el. n. ‘stendynge’; efterleddet subst. kær. Den vestlige del af bebyggelsen H. ligger i Ejby s. I bebyggelsen indgår i dag gården Harekærgård.
 
Harekærgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Harekærgård
Tolkning:
 
Haugeskovgård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 263.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1800 Hageskovs Gaard
  • Gst 1911 Haugeskov Gaard
  • BJ 1982 [HhawgEsgcwBgc+REn]
  • Gst 1996 Haugeskovgård
Tolkning:
– Forleddet viderefører mark- og naturnavnet MB 1682 Haffue schouffs Agre, MK 1797 (1805) Hageskov vest for H. i Store Salby ejerlav. Dette navn har som forled subst. have, glda. haghi, m. ‘indhegning’. Skrivemå-den med -g- må afspejle sammenfaldet i udtale mellem subst. hage (I og II) og subst. have, jfr. ØMO. Den nuværende skriveform afspejler forsøg på ortografisk gengivelse af diftongisk udtale af subst. have. Den optegnede udtaleform er en ren læseudtale. Efterleddene skov og gård se indl.
 
Hegnsgård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 263.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1803 Heinets Gaarden
  • Gst 1897 Hegnsgaard
  • BJ 1982 [HhaJZnsBgc+R]
  • Gst 1996 Hegnsgård
  • Krak 2010 Hegnsgård
Tolkning:
– Forleddet er videreført fra marknavnet MB 1682 Heinedtz Agre, MK 1797 Hegnets Agre. – Marknavnets forled er subst. hegned, glda. hæghnath, m. ‘indhegnet område’, jfr. Hegnede ovf. s. 247; efterleddet gård se indl.
 
Hestehavegård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 263.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1807 Hestehaugs Gaarden
Tolkning:
– Forleddet viderefører navnet på et område beliggende på hver sin side af ejerlavsskellet mellem Lille Salby og Ølby MB 1682 Gamle Hæstehaffuen, MK 1797 Heste Have identisk med subst. hestehave ‘indhegning til heste’ eller det tilsvarende stednavn; efterleddet gård se indl.
 
Hestehavehuset hus. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 263.
Efterled/endelse: hus1
Kildeformer:
  • Højelse kb 1800 Hastehaugs Huset
Tolkning:
– Forleddet har samme oprindelse som i Hestehavegård ovf.; efterleddet hus se indl.
 
Hjælpemarkshus Hus (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: hus
Kildeformer:
  • KMS 2012 Hjælpemarkshus
Tolkning:
 
Holgelundsgård gård (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Holgelundsgård
Tolkning:
 
Hollænderhuset forsv. hs. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 25.
Efterled/endelse: hus1
Kildeformer:
  • MB 1682 Wed Hollender Hußet
Tolkning:
– Forleddet er rimeligvis hollænder, enten brugt om person (opr. af hollandsk afstamning) som forpagtede koholdet og græsningen på en større gård, eller om person, der passede gårdens mejeri (hollænderiet), kreaturerne m.m. jfr. ODS under Hollænder, bet. 2.
 
Holmebanke Bakke (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: banke
Kildeformer:
  • KMS 2012 Holmebanke
Tolkning:
 
Holmehøjgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Holmehøjgård
Tolkning:
 
Højelse lb. s. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 263.
Efterled/endelse: høj
Kildeformer:
  • [1171-78] (Sorøbogen 1494 DiplDan 1rk III 30) Eleseu
  • s.dok. (Sorø gavebog ca. 1440 DiplDan 1rk II 147 indl.) Ølesshøghe
  • 25/1 1182 (Sorøbogen 1494) Eleseu
  • [ca. 1186] (Sorø gavebog ca. 1440 SRD IV 468) Ølshøghæ
  • [1186-97] (Sorøbogen 1494 DiplDan 1rk III 140) Øløsø
  • Der er i alt 72 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Den middelalderlige overlevering af H. er kompliceret, fordi grundstammen i navnet, nudansk *Ølse, er navn både på H. og på nabobyen Ølsemagle. Til tolkningsgrundlaget hører derfor også de former, der er anført nedenfor u. Ølsemagle s. 272. De to nabobyer må antages at udgå fra én navnebærende enhed. For at skelne mellem de to bebyggelsers navne tilføjes allerede tidligt i middelalderen (17/5 1253 Ølsie Magle) de efterstillede adj. lille og magle ‘stor’, og af disse erstattes adj. lille i løbet af anden halvdel af 1400-tallet af den svagtbøjede form af adj. høj, glda. hø̄gh. Dette adjektivs former veksler i skrift frem til 1600-tallets slutning mellem gengivelse af den sjællandske standardform [hØwZ] og det rigssproglige høj, jfr. Christensen 1971 s. 65 ff. om udviklingen i det homofone subst. høj, og vekselvirkningen har, som det fremgår af optegnelsesformerne, fortsat haft liv i det talte sprog frem til begyndelsen af 1900-tallet. Fra omkring år 1600 smelter dette foranstillede adjektiv sammen med hovednavnet, og fra 1700-tallet har det således sammensatte navn H. fremtrådt med en struktur, der svarer til rigssprogets afledninger på -else og til de stednavne, hvor efterleddet løse har fået en svækket form -else, smlg. f.eks. Slagelse (DS 24:42 f.). Det til grund liggende navn i H. og Ølsemagle er i sig selv en sammensætning. Forleddet kan som foreslået af Hjorth Pedersen 1960 s. 40 være mandsnavnet glda. *Ølēf med formelt modsvar i vestnordisk Eyleifr, der imidlertid som påpeget med henvisning til Janzén 1947 s. 71 f. kan være en skriveform af Eileifr. Det foreslåede mandsnavn er tidligst bragt i forslag helt ukommenteret af Hald 1945 s. 81 i forbindelse med det sydslesvigske stednavn Ølsby, tysk Ülsby, jfr. Laur 1992, der foreslår dette mandsnavn eller mandsnavnet glda. Ølwir (DgP I 1610) som forled. Dette mandsnavn, der kun har en enkelt sagnhistorisk forekomst på dansk grund, kommer af lydhistoriske grunde ikke på tale som forled i Ølse, eftersom overleveringen ikke viser spor af forbindelsen -lv (-lw), jfr. Kousgård Sørensen 1958 s. 139. Om et muligt østnordisk belæg på det foreslåede mandsnavn Ø̄lēf se Peterson 2007 s. 268 med henv. Efterleddet er subst. høj, hvorom se indl. Medvirkende til den middelalderlige overleverings uklare forhold er den omstændighed, at et par af de ældste former overleveret i latinsk kontekst må vurderes som forvanskede, nemlig Eleseu i et Absalon-brev og i et pa-vebrev. Desuden er annaloverleveringen i forbindelse med omtalen af den hellige Margrethe stærkt udsporet, jfr. formkatalogen ndf. u. Ølsemagle. Den korte afstand mellem de to byer og den omstændighed, at de begge fra tidlig middelalder har været kirkebyer, bevirker, at en række af de belæg, der ikke er markeret med en adskillende tilføjelse, ikke med sikkerhed kan henføres til den ene eller den anden af de to bebyggelser. Hvor det med sikkerhed kan fastslås, om det er H. eller Ølsemagle, et ureciprokeret belæg vedrører, er navneformen anført under det pågældende navn. Ved tvivl er navneformerne anført begge steder med angivelse heraf. De tidlige former til og med [1201-12] (Sorøbogen 1494) vedrører henlæggelse af bispetiende til Sorø kloster. Disse belæg identificeres i DiplDan og oversættelsen i DRB konsekvent med Ølsemagle, men så vidt det ses uden særlig grund. Om H.s og Ølsemagles reciprokeringsforhold og om efter- og foranstilling af de reciprokerende led se Weise 1969 og Jørgensen 1977.

 
Højelse Kirke Kirke (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: kirke
Kildeformer:
  • KMS 2012 Højelse Kirke
Tolkning:
 
Højmosegård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Højmosegård
Tolkning:
 
Hørkærsgård forsv. gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 265.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1808 Hørkiers Gaarden
Tolkning:
– I forleddet videreføres naturnavnet hørkær, der er overleveret i Gl.Køgegd.ark. 18/3 1644 Wester hør Kiers Ager; MB 1682 Hørkiers Aaß; MK 1785 Hørbæks Agre, Hørbæks Enge [!]. Dets forled er subst. hør, og efterleddet er subst. kær, der på matrikelkortet er misforstået som subst. bæk. At der er tale om en fejl og ikke nogen egentlig omtydning, dokumenteres af den form, navnet indgår i gårdnavnet med. Efterleddet gård se indl. H., der senere kaldtes Lykkebækgård, lå, hvor Køge Sygehus er bygget.
 
Hørredskovsgård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 265.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1800 Horvetsskovs Gaard
  • Højelse kb 1803 Hørritzskows Gaarden
Tolkning:
– Første stavelses “v” i formen fra 1800 er usikkert læst. Det hurtigt opgivne navn på denne udflyttede gård har forbindelse med MB 1682 Hørreds Schow; MK 1785 Horreds Skovs Enge; Lvk.LAS 5/6 1788 Horreskov. Forleddet i skovens navn lader sig ikke umiddelbart forklare. Den skiftende vokalisme /o/ eller /ø/ kunne tyde på forbindelse med subst. hurre ‘indretning der kan dreje rundt, drejeligt led’ eller et af verberne hurre ‘dreje, hvirvle, fare, suse’ eller ‘bytte (lige over)’ (ØMO med udtaleangivelser). Af disse er substantivet ikke rapporteret fra Sjælland. De overleverede formers -ed (-et, -it) kan repræsentere subst. ved, glda. with, m. ‘skov’. Således forstået skal efterleddet skov, hvorom se indl., opfattes som en epeksegetisk tilføjelse. Efterleddet gård se indl. H. kaldes senere Lodskovgård.
 
Karleås (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: ås
Kildeformer:
  • MB 1682 Kaal Aasen
  • MB 1682 Kold Aasen
  • MK 1785a Karle Aas
  • MK 1785b Karle Aas
  • Gst 1909 Karleaas Bakke
  • Der er i alt 10 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Forleddet er enten plantenavnet kål eller adj. kold i betydningen ‘leret og fugtig jord (som vanskeligt gennemvarmes af solen)’ (ODS). At forleddet ikke er subst. karl fremgår af de to MB-former Kaal- og Kold-, der kun i nogen grad falder sammen med den dialektale udtale af karl (jf. Ømålsordbogen bd. 9 s. 242). De to ældste former fremstår endvidere som enstavede, hvilket yderligere peger væk fra muligheden af subst. karl, der som stednavneled forventes at optræde i den tostavede form Karle-. Det er sandsynligt, at forleddet er blevet omtydet til Karle- under indflydelse af et umiddelbart vest herfor liggende Kvindebierg (MB 1682 Lille Quindebierg, Store Quindebierg, Quindebiergs Høfde; MK 1785a Qvindebierg, Quindebjerg; MK 1785b Qvindebjerg; MK 1785 Qvindebjerg Stumper) (LEC 2010).
 
Karleås Bakke Bakke (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: bakke
Kildeformer:
  • KMS 2012 Karleås Bakke
Tolkning:
 
Kildevangsgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Kildevangsgård
Tolkning:
 
Kirkeskov beb. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 266.
Efterled/endelse: skov
Kildeformer:
  • Højelse kb 1797 Kierke Skov Huuset
  • Ftl 1801 Kirkeskovs huset
  • Højelse kb 1853 Kirkeskovshuus
  • Gst 1897 Kirkeskov
  • Trap 1960 Kirkeskov
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– K. modsvares af naturnavnet MK 1799 (1805) Kirke Skoven med tilhørsbetegnelsen “Høyelse Kirkeiord”. Der er antagelig tale om samme område, som i SSL 1567 s. 29 omtales som “Enn liidenn ægelund haffuer kirckenn paa Høyelsie marck”. Forleddet subst. kirke; efterleddene skov og hus se indl.
 
Kirkevejgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Kirkevejgård
Tolkning:
 
Kirsbærhus Hus (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: hus
Kildeformer:
  • KMS 2012 Kirsbærhus
Tolkning:
 
Klarkærsgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Klarkærsgård
Tolkning:
 
Kongehus Hus (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: hus
Kildeformer:
  • KMS 2012 Kongehus
Tolkning:
 
Kongsagre (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: ager
Kildeformer:
  • Gl. Køgegd. Ark. 18/3 1644 Kongß Ager
  • MB 1682 Kongs Agers Aas
  • MK 1785a Kongs Agre
  • MK 1785b Kongs Agre
Tolkning:
– Forleddet er (gen. sing. af) subst. konge. Navnet kan muligvis hentyde til et ejerforhold. (LEC 2010)
 
Krageskov skov. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 54. Naturnavne
Efterled/endelse: skov
Kildeformer:
  • MK 1798 (1803) Krage Skov
  • Gst 1864 Krageskov
  • Gst 1894 Krageskov
  • Gst Krageskov
  • Trap5 Krageskov
  • Der er i alt 8 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Fuglenavnet krage.
 
Krageskovbakke By (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: bakke
Kildeformer:
  • KMS 2012 Krageskovbakke
Tolkning:
 
Kratgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Kratgård
Tolkning:
 
Krattet beb. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 266.
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • Gst 1897 Krattet
  • Gst 1911 Krattet
  • BJ 1982 [krIdED]
  • Gst 1988 Krattet
Tolkning:
– Best form af subst. krat. K. viderefører naturnavnet MB 1682, MK 1793 (1805) Krattet i Lille Skensveds Kratmark. K. ligger op til og sammenblandes undertiden med ovennævnte Kirkeskov.
 
Køge Ås Ås (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • KMS 2012 Køge Ås
Tolkning:
 
Lagelund (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds1,
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • MK 1793 (1805) Lagelund
Tolkning:
Der er topografisk forbindelse mellem Lagelund og Lundsholme. Betydningen af forleddet Lage- er uvis.
 
Lellinge Lb (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 25.
Efterled/endelse: -inge
Kildeformer:
  • 30/10 1297 Lælin[gæ]
  • s. dok (Bartholins afskr. af vid. 16/1 1298 DiplDan 2.r. IV nr. 275) Lælingæ
  • 13/5 1350 (Bartholin) Lællinge
  • RJb 1370-80 Lælingæ
  • RJb 1370-80 Lælinge (4 gange)
  • Der er i alt 37 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Navnet er rimeligvis en afledning på - inge, jfr. indl. Det intervokaliske linavnets ældste former hører snarere til forleddet end til efterleddet, og den gennemførte enkeltskrivning af l, således f.eks. i RJb, viser at forleddet må indeholde enkelt konsonant. Forleddet er næppe, som bl.a. antaget af J. Kousgård Sørensen i Ti Afhandl. p. 263 og af Hald i Nuda. Ordb., der begge regner med en -ling afledn., subst. glda. *lǣ, skråning‘ eller, gravhøj‘. Det kunne derimod evt. være et subst. svarende til oldeng. lǣl,bøjelig gren‘, der kan sammenholdes med ænyda. lal, pote, lalle‘ (Kalkar) ,egl. noget slapt nedhængende olgn.‘ (ODS). Forleddet kunne sigte til det bakkede terræn, der fra sognets sydvestlige ende falder i østlig retning, og ’hvor det danner indtil 10 m høje skrænter ned mod engene, der ledsager Køge å ø.f. Lellinge‘ (Trap5IV, 1.p. 122).
 
Lellinge Frihed skov. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 54. Naturnavne
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • MK 1796 Friheden
  • Gst 1894 Lellinge Frihed
  • Trap4 Friheden eller Lellingeskov
  • Gst Lellinge Fri- hed
  • Trap5 Lellinge Fri- hed
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Sognenavnet Lellinge + appel. frihed, der undertiden anvendes som naturnavn, f.eks. som navn på byens fælled, jordstykker og som skovnavn (jfr. ODS VI sp. 29). Det sigter formodentlig til skattefrihed.
 
Lellinge Kirke Kirke (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: kirke
Kildeformer:
  • KMS 2012 Lellinge Kirke
Tolkning:
 
Lellinge Mølle tidl. ml. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 26.
Efterled/endelse: mølle
Kildeformer:
  • LR 1555 Lelinge mølle
  • KronSk 26/12 1661 Lellinge Mølle
  • KronSk 12/3 1662 Lellinge Mølle
  • KronSk 1/5 1680 Lellinge Mølle
  • MB 1682 Lellinge Mølle
  • Der er i alt 9 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Sognenavnet Lellinge.
 
Lellinge Overdrev hse. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 26.
Efterled/endelse: overdrev
Kildeformer:
  • Gst 1864 Oredrevshuse
  • Gst 1894 Lellinge Oredrev
  • Gst Lellinge Overdrev
  • Trap5 Lellinge Overdrev
  • Postadt 1962 Lellinge Overdrev
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Efter naturnavnet: LR 1555 Lelinge oore og MB 1682 Lelling Ordref. I LR 1555 fremtræder subst. glda. wara, f.„ udmark“, simplekst, mens det i de øvrige belæg indgår som første led i sammensætningen glda. orædrif, hvis sidste led, drif, hører til verbet drive, og kan betyde dels„ vej ad hvilken kvæget drives til græsgangen“, dels„ græsgang“, jfr. DS II p. XV.
 
Lellingegård hgd. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • DigDag 2012 Lellingegård
Tolkning:
 
Lerbæksgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Lerbæksgård
Tolkning:
 
Lille Salby lb. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 266.
Efterled/endelse: by
Kildeformer:
  • KancBr 23/4 1619 Lille Salby
  • KancBr 31/5 1622 Lille Salbye
  • Matr 1664 Lille Salbye
  • MB 1682 Lille Salbye
  • Matr 1688 Lille Salbye
  • Der er i alt 12 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Om navnet Salby se ndf. u. Store Salby. S. kaldes middelalderen igennem og frem til begyndelsen af 1600-tallet for Salbytorp, jfr. ndf. u. denne opslagsform. Til adskillelse fra Store Salby er ved navneændringen fra Salbytorp tilføjet adj. lille, jfr. Jørgensen 1977 s. 83.
 
Lille Skensved lb. stationsby. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 266.
Efterled/endelse: ved
Kildeformer:
  • 1333 (1528 SRD IV 354) Skæntzwetlitle
  • 13/8 1257 Scenswith
  • 6/9 1319 Skiændzwith
  • 18/7 1360 Skenswith
  • 1370 (ca. 1570 DiplDan 3rk VIII 528) Skiendtzued
  • Der er i alt 48 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Om navnet Skensved se ovf. u. Kirke Skensved s. 227, hvor lokalisering af ureciprokerede former også er omtalt. Lille S. skifter fra efterstillet til foranstillet adskillende led omkring år 1700, jfr. Weise 1969 s. 31 og passim. Som foranstillet, adskillende led er både i 1682 og i 1892 registreret adj. skiden ‘snavset, beskidt’, der må opfattes som en nedsættende omskrivning af adj. liden (lille), måske støttet af at hovednavnet har været associeret med subst. skændsel. I NN 1892, en anonym fremtidsroman med politisk sigte, omtales Skiden Skjensved som “saadan kalder vi jo Byen Mand og Mand imellem”.
 
Lille Torpegård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Lille Torpegård
Tolkning:
 
Lillelund (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: lund
Kildeformer:
  • MB 1682 Lillelund
  • Gl. Køgegd. Ark. 26/10 1776 Smaaelunds Agre
Tolkning:
Lokaliteten kan ikke lokaliseres (LEC 2010).
 
Lindebjerggård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Lindebjerggård
Tolkning:
 
Lodskovgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Lodskovgård
Tolkning:
 
Lundehus hus. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 267.
Efterled/endelse: hus1
Kildeformer:
  • MK 1796 Lundehuus
  • Gst 1864 Lundehus
  • Gst 1897 Lundehus
  • Gst 1996 Lundehus
Tolkning:
– Forleddet subst. lund ‘lille skov’ eller dette ord i best. form anvendt som stednavn, jfr. MK 1796, Gst 1996 Lunden om en lille skov ved Gl. Lellingegård nær L. Efterleddet hus se indl.
 
Lundekrogen (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: krog
Kildeformer:
  • MK 1796 Lunde Krog
  • MK u.å. Lunde Krogen
  • Guide 1860 Lundekrogen
Tolkning:
Der er topografisk forbindelse mellem Lunden og Lundekrogen (LEC 2010).
 
Lundekroggård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 267.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1804 Lundekrogs Gaarden
  • Gst 1864 Lundekrogs Gaard
  • Gst 1897 Lundekrog Gaard
  • Gst 1911 Lundekrog Gaard
  • DaG [1914-15] Lundekrog
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Forleddets første led, subst. lund, reflekterer naturnavnet MB 1682 Lunds Hofued; MK 1794 Lundshoved; MK 1794 Lundene. Forleddets andet led, subst. krog, sigter til ejendommens beliggenhed yderst i ejerlavet; efterleddet gård se indl.
 
Lundemosen (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: mose
Kildeformer:
  • Lvk.LAS 10/9 1776 Lunde Moesen
Tolkning:
Lokaliteten kan ikke lokaliseres (LEC 2010).
 
Lunden (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: lund
Kildeformer:
  • MB 1682 Lunds Agre
  • MB 1682 Agre bag Lunden
  • MK 1794 Lundene
  • MK 1796 Lunden
  • MK 1806 Lunden
Tolkning:
Der er muligvis topografisk forbindelse mellem Lunden, Lundseng og Lundshoved (LEC 2010).
 
Lunden (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: lund
Kildeformer:
  • MK 1796 Lunden
  • SkovI 1805 Rtk. Lunden
  • Guide 1860 Lunden
  • Gst 1897 Lunden
  • Gst 1911 Lunden
  • Der er i alt 8 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Der er topografisk forbindelse mellem Lunden og Lundekrogen (LEC 2010).
 
Lundevad (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: vad
Kildeformer:
  • MK 1785a Lundevads Agre
  • MK 1785b Lundevads Agre
  • MK 1785b Lundevads Enge
Tolkning:
(LEC 2010)
 
Lundevråen (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds1,
Efterled/endelse: vrå
Kildeformer:
  • MB 1682 Lunde waaen
  • MB 1682 Lundewoen
  • MB 1682 Lunde Vroen
  • MK 1791a Lundevraae
  • MK 1791b Lundevraae
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
(LEC 2010)
 
Lundsagre (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • MB 1682 Langelundz oß
  • MB 1682 Lille Lundz oß
  • MB 1682 Store Lundz agre aaß
  • MK 1791a Smaae Lunds Agre
  • MK 1791a Store Lunds Agre
  • Der er i alt 9 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
(LEC 2010)
 
Lundsagre (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: ager
Kildeformer:
  • MB 1682 Lundz Ager
  • MK 1797 (1805) Lundsagre
Tolkning:
(LEC 2010)
 
Lundseng (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: eng
Kildeformer:
  • MB 1682 Lund Enge schiffte
  • MB 1682 Lundtz Engeschiffte
  • EB 1682 Lundt Eng
  • EB 1682 Lunds Eng
Tolkning:
Der er muligvis topografisk forbindelse mellem Lunden, Lundseng og Lundshoved (LEC 2010).
 
Lundsholme (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • MB 1682 Lundts Holmb
  • MK 1793 (1805) Lunds Holme
Tolkning:
Der er topografisk forbindelse mellem Lundsholme og Lagelund (LEC 2010).
 
Lundshoved (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: hoved
Kildeformer:
  • MB 1682 Lille Lunds Hofued
  • MB 1682 Store Lunds Hofued
  • MK 1794 Lundshoved
  • MK 1796 Lundene
  • MK 1806 Lundene
Tolkning:
Der er muligvis topografisk forbindelse mellem Lunden, Lundseng og Lundshoved (LEC 2010).
 
Mellemgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Mellemgård
Tolkning:
 
Mosegård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 267.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1808 Moese Gaarden
Tolkning:
– Forleddet subst. mose. Hvis der er forbindelse med MB 1682 Moese Agere, MK 1793 (1805) De første Mose Agre, De yderste Mose agre må M. være identisk med den nuværende Åhøjgård. Efterleddet gård se indl.
 
Møllehøjgård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 267.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1800 Møllehøys Gaarden
  • Gst 1911 Møllehøj Gaard
  • BJ 1982 [Hmøl;hcJBgc+REn]
  • Krak 2010 Møllehøjgård
Tolkning:
– Forleddet reflekterer mark- og naturnavnet MB 1682 Lille Møllebergs Aas, Store Møllebergs Aaß, Gl.Køgegd.ark. 26/10 1776, MK 1785 Møllebierg med forleddet subst. mølle efter en vindmølle, der allerede på markbogens tid synes forsvundet. Efterleddene høj og gård se indl.
 
Norddal Hus (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: dal
Kildeformer:
  • KMS 2012 Norddal
Tolkning:
 
Nordhøj gravhøj (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: høj
Kildeformer:
  • KMS 2012 Nordhøj
Tolkning:
 
Ny Lellingegård hgd. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 26.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • M 1844 Ny Lellinge Hgd.
  • Gst 1894 Nye Lellingegaard
  • Gst Ny Lellingegaard
  • Trap5 Ny Lellingegd
  • Postadr 1972 Ny Lellingegård
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Jfr. Gammel-Lellingegård.
 
Nygård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Nygård
Tolkning:
 
Paradis Hus (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • KMS 2012 Paradis
Tolkning:
 
Raunkærgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Raunkærgård
Tolkning:
 
Salby Rasteplads (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: by
Kildeformer:
  • KMS 2012 Salby
Tolkning:
 
Salbytorp lb. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 267.
Efterled/endelse: torp
Kildeformer:
  • 28/4 1391 (Sorø gavebog ca. 1440) Salby thorp
  • 9/8 1396 (16. årh.) Salby torp
  • RJb s. 6 ca. 1400 Salbythorp
  • 5/9 1485 Salbytorp
  • 3/6 1491 (LDipl) Salbytorp
  • Der er i alt 16 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Om Salby se ndf. u. Store Salby; efterleddet torp se indl. S. skifter omkring 1620 navn fra S. til Lille Salby, jfr. ovf. Navneskiftet, der kan dateres meget præcist, ses ikke at være begrundet i ændrede ydre forhold.
 
Skensved Torp (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 267.
Efterled/endelse: torp
Tolkning:
se Vilgestrup
 
Skovagergård gård (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Skovagergård
Tolkning:
 
Skovbjerggård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Skovbjerggård
Tolkning:
 
Skovgård gård (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • KMS 2012 Skovgård
Tolkning:
 
Skovhus Vænge skov. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 55. Naturnavne
Efterled/endelse: vænge
Kildeformer:
  • MK 1797 Skovhuus Vænget
  • Gst 1864 Skovhusvænge
  • Gst 1897 Skovhus Vænge
  • Gst Skovhus Vænge
  • Trap5 Skovhus Vænge
  • Der er i alt 8 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
 
Smedestykker (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: stykke
Kildeformer:
  • MB 1682 Smede Aasen
  • MB 1682 Smedie Aasen
  • MK 1785a Smedestykker
  • MK 1785b Smedestykker
Tolkning:
Forleddet er muligvis identisk med ordet smedje (LEC 2010).
 
Solbjerglund Hus (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: lund
Kildeformer:
  • KMS 2012 Solbjerglund
Tolkning:
 
Starbjerg (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: bjerg
Kildeformer:
  • MK 1791a Starbierg
  • MK 1791a Øster Starbierg
  • MK 1791b Starbierg
  • MK 1791b Øster Starbierg
  • MK 1799 (1805) Starbierg
  • Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Se under Stavrebjerg, Ølsemagle (LEC 2010).
 
Stenbjerg bydel (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: bjerg
Kildeformer:
  • KMS 2012 Stenbjerg
Tolkning:
 
Stensbjerggård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 267.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1807 Steensbierg Gaarden
  • Højelse kb 1808 Steensbierg Huus
  • Guide 1860 Stensbjerggaard
  • Gst 1864 Stensbjerg Gaard
  • Guide 1895 Stensbjerg Gaard
Tolkning:
– Forleddet indeholder marknavnet MK 1797 (1805) Stiensbierg med som forled subst. sten; efterleddene bjerg og gård se indl. Om S. hedder det i Guide-optegnelsen 1895, at den er kendt af alle som “Harekjær Gaard”. Gårdens navn i dag er Harekærgård, jfr. ovf. u. bebyggelsesnavnet Harekær.
 
Store Salby lb. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 267.
Efterled/endelse: by
Kildeformer:
  • [ca. 1186] (Sorø gavebog ca. 1440 SRD IV 468) Salby
  • 28/5 1262 Salby
  • 27/5 1341 Salby
  • 27/9 1344 Salby
  • 5/3 1382 (1384) Salby
  • Der er i alt 38 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– S. hænger navnemæssigt sammen med ovennævnte Lille Salby og Salbytorp. Siden slutningen af 1300-tallet skelnes der mellem to bebyggelser, af hvilke S. igennem resten af middelalderen og indtil begyndelsen af 1600-tallet særmarkeres ved tilføjelse af det efterstillede adj. gammel, tilsyneladende snart i bestemt form og snart i ubestemt form. I sammenhæng med at Salbytorp skifter navneform til Lille Salby, ændrer S. sit reciprokerende led, først en enkelt gang adj.sup. øverst sigtende til højere beliggenhed end Lille Salby, senere til det antonymiske adj. stor. Om efterstilling og reciprokering se Weise 1969 og Jørgensen 1977, der med formkatalogen ovf. får tilføjet lidt præcisere tidsafgrænsninger, ligesom Jørgensen 1977 ikke kender formen med foranstillet adj.sup. øverst og desuden har fejldateret KronSk 26/12 1662 til 12/11 1661. Forleddet i det til grund liggende navn er subst. sal, som der er redegjort nærmere for ovf. u. Salløv s. 215. En nærmere undersøgelse af bebyggelserne Lille og Store Salby med udgangspunkt i forleddets mulige sakrale eller aristokratirelaterede betydning findes hos Eilersgaard Christensen 2010 s. 143-160. Efterleddet by se indl.
 
Strandgård forsv. gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 268.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • Højelse kb 1809 Strandm...s Gaarden
  • BJ 1982 [HstrInBgc+R]
  • Gst 1996 Strandgård
Tolkning:
– Det er højst usikkert om der er forbindelse mellem kirkebogsbelægget fra 1809 og det nutidige gårdnavn. I kirkebogsbelægget kan mellem “m” og “s” muligvis læses “al”, “æl” eller “eel”, men ingen af delene giver mening eller kan knyttes til kendte mark- eller naturnavne. Efterleddet gård se indl. Ved S. er nu etableret industriområde.
 
Svansvad forsv. bebygg. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 26.
Efterled/endelse: vad
Kildeformer:
  • KronSk 26/12 1661 i Suansvad
  • KronSk 12/3 1662 Svansvad
  • M 1664 Suanswad
  • M 1688 Svanswed
Tolkning:
– Forleddet er snarest gen. sing. af fuglenavnet glda. swan, m., svane‘, oldn. svanr. Efterleddet er subst. glda. wath, n., vadested‘.
 
Svansvad Mølle forsv. ml. (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 26.
Efterled/endelse: mølle
Kildeformer:
  • KronSk 1/5 1680 Svansvads Mølle
Tolkning:
 
Svinevad Kro (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 26.
Efterled/endelse: vad
Kildeformer:
  • DAtl Svinevads Kroe
  • MK 1796 Svinevads Kroe
  • DS16 1975 GK svi;nvaDskru+
Tolkning:
– Andet navn for Yderholm kro, jfr. Anders Petersen, Vallø og Omegn p. 336:„ Yderholms Kro, som for c. 50 Aar siden laa nede ved Aaen og kaldtes Svinevad“. Forleddet er dyrenavnet glda. swīn, n., svin‘, og efterleddet subst. glda. wath, n., vadested‘.
 
Torp forsv. beb.? (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 268.
Efterled/endelse:
Kildeformer:
  • MB 1682 Langetorp
  • MB 1682 Tvetorp
  • MK 1785 Lange [!]
  • MK 1785 Tvetorp
  • MK 1785 Tvetorp Stumper
Tolkning:
– De citerede marknavneformer anses af Jørgensen 1986b s. 63 med forsigtighed for at repræsentere en mindelse om en forsvunden bebyggelse i Ølby ejerlavs sydlige del, muligvis simpelthen med navnet Torp. Materialet bedømmes på tilsvarende måde af Eilersgaard Christensen 2010 s. 143 f. Om subst. torp se indl.
 
Torpegård gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 268.
Efterled/endelse: gård
Kildeformer:
  • DaG [1916-18] Taarbygaard
  • BJ 1982 [HtcR;bEBgcRZEn]
  • Gst 1988 Torpegård
Tolkning:
– Om navnet se ndf. u. Vilgestrup.
 
Tranemosehus hus. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 268.
Efterled/endelse: hus1
Kildeformer:
  • Højelse kb 1800 Thrane mose huus
  • Højelse kb 1803 Tranemose huset
Tolkning:
– Forleddet i T. viderefører naturnavnet MB 1682 Trane Mosebierg, MK 1794 Tranemose med som forled subst. trane ‘fuglen Grus’; efterleddene mose og hus se indl. T. er vistnok identisk med det senere hus Paradis.
 
Tunemose (0221. Højelse s., Ramsø h.), ikke udgivet,
Efterled/endelse: mose
Kildeformer:
  • Hov 1758 Thune moeßen
  • Rtk.RA Thune moeßen
  • MK 1785 Tunemose Enge
Tolkning:
Forleddet er subst. tun i samme plurale form som det sjællandske landsbynavn Tune. Tun betyder oprindeligt ‘indhegning, gærde’, men har med tiden udviklet sig til også at betegne det indhegnede område. I Sverige tillægges den plurale form tuna som regel særbetydning i forhold til navneleddet tun, og det formodes at betegne stormandsbebyggelser, administrative centralpladser, kultpladser eller lignende. Hvorvidt forleddet i Tunemose skal tillægges samme særbetydning må betragtes som usikkert og forudsætter en nedlagt bebyggelse eller kultplads med navnet *Tune i området. Enklere lader forleddet sig tolke i betydningen ‘indhegning(er), gærde(r)’ (LEC 2010).
 
Vilgestrup gård. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 269.
Efterled/endelse: torp
Kildeformer:
  • Ldh 1492 Vilgitz torp
  • 13/3 1493 Wilkenstrop
  • 13/3 1493 Wilkendzstrop
  • 27/8 1495 Wilgistorp
  • Mandt [1517] Wilgiidstrup
  • Der er i alt 30 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Forleddet må som foreslået af DgP I 1581 være mandsnavnet glda. Wilken (DgP I 1579 ff.). Det fra middelnedertysk område indlånte navn kendes i Danmark tidligst i 1307 og opnår i løbet af 1300- og 1400-tallet kun en meget begrænset dokumenteret udbredelse på Sjælland. Navnet V. må antagelig datere sig til et af disse to århundreder. Fra 1600-tallet og frem mod 1900-tallet har V. haft en lokal form alene baseret på efterleddet, jfr. bemærkning noteret af Guide 1895 ““Torpegaarde” kun kendt i den nærmeste Omegn”. Det må antages, at denne form beror på, at navnet har haft hovedtryk på efterleddet. Det løsrevne efterled er i MB 1682 og (derefter?) Matr 1688 blevet forbundet med navnet på nabobyen (Lille) Skensved, men det er snarest en matrikulær konstruktion, der ikke i øvrigt kan dokumenteres. Fra begyndelsen af 1900-tallet har navneformerne fordelt sig således, at V. bruges om den ene af de to gårde (matr.nr. 1) og Torpegård om den anden (matr.nr. 2). Efterleddet torp se indl.
 
Yderholm hse og kro (0501. Lellinge s., Bjæverskov h.), ds16, s. 26.
Efterled/endelse: holm
Kildeformer:
  • KronSk 26/12 1661 i Yderholm
  • KronSk 12/3 1662 i Yderholmb
  • M 1664 Yderhollem
  • KronSk 1/5 1680 Yderholms Huse
  • M 1688 Yderholmen
  • Der er i alt 13 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Forleddet er snarest adv. glda. * ȳtær, el. * ȳtar, * ūtar(svarende til adj. glda. ȳtri) ‘ydreʼ, komparativ til glda. ūt. Adv. anvendes hyprigt som 1. led i sammensætninger, dels i appellativiske (jfr. ODS under Yder-), dels i stednavne (jfr. f.eks. DS V 51 under Uder Bjærgum). Om holm, se indl.
 
Ølby lb. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 269.
Efterled/endelse: by
Kildeformer:
  • VJb 1231 (ca. 1300) Ølby
  • 13/2 1302 Ølby
  • 19/6 1302 (to dok.) Ølby
  • 21/1 1371 Ølby
  • 29/6 1387 (1400) Ølby
  • Der er i alt 52 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Forleddet i Ø., i det ensskrevne Ølby, s., Hjerm h. og i de tre bynavne Ølsted er behandlet af Kousgård Sørensen 1958 s. 139 og af Albøge i DS 17:191 f. Kousgård Sørensen foretrækker i disse navne at se subst. øl ‘(svagt) alkoholisk drik’, fordi de to Ølsted i Jylland har udtale, der tyder på oprindelig kort vokal svarende til det nævnte substantiv. Den alternative mulighed, subst. øl, glda. ø̄l, f. (?) ‘rem’ fremhæves af DS 17:191 f. som en ligeværdig alternativ mulighed. Sidstnævnte mulighed kan, som anført af Kousgård Sørensen i DSÅ 7:397 under behandlingen af syv navne Ølbæk, Øllebæk, tænkes anvendt om en lang, lige terrænformation, f.eks. et vandløb. Ordet synes imidlertid meget lidt kendt som terrænbetegnende led i stednavne. Subst. øl ‘vandløb, kilde’ har sproglig sammenhæng med subst. oldisl. ylr, m. ‘varme’ men kommer på grund af den tidlige overlevering af Ø. med vokalen ø ikke på tale. Kr. Halds forslag (Hald 1950 s. 96, Nudansk Ordbog 1962 ff.) om alternativt som forled i Ø. at se et subst. beslægtet med gotisk alhs, f. ‘tempel’ afvises af sproglige grunde af såvel Kousgård Sørensen 1958 som DS 17:191 f. Tre kildesteder omtaler Ø. med det tilføjede adskillende adj. lille. De tre steder, der vedrører samme bonde og samme sagforhold og derfor må betragtes under ét, er nærmere diskuteret Jørgensen 1977 s. 83, der anser Ølbylille for at være en fejl for Ølselille, jfr. u. Højelse ovf. Tilkomsten af 1/1 1504 (1527) der er endnu et led i samme sag peger dog klart på Ølby, ligesom Mandt [1517] opregner, at en gård i Ø. hørte til Hans Bille til Søholm. I skiftet 1/1 1504 (1527) faldt gården i Ølby ganske vist i Edel Torbensdatter Billes lod, men den kan efterfølgende være blevet mageskiftet mellem arvingerne. I al fald optræder der i Mandt [1517] ikke Bille-gods i Højelse by. Efterleddet by se indl.
 
Ølby Lyng beb. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 270.
Efterled/endelse: lyng
Kildeformer:
  • Havdrup kb 1795 Ølby Lyng
  • Ftl 1801 Ølbye=Lyng
  • Gst 1897 Ølby Lyng
  • BJ 1982 [løNZEn]
  • TopA 2008 Ølby Lyng
Tolkning:
– Om Ølby se ovf. Efterleddet subst. lyng ‘jordstykke bevokset med lyng, hede¬strækning’ (ODS) om området langs Køge Bugt, jfr. i nabosognet Ølsemagle bebyggelsen Lynghuse.
 
Åshuset hus. (0221. Højelse s., Ramsø h.), ds26, s. 270.
Efterled/endelse: hus1
Kildeformer:
  • Højelse kb 1804 Aas=huset
Tolkning:
– Forleddet subst. ås må, da Å. hører under Ølby ejerlav, sigte til Køge Ås i ejerlavets sydlige del. Det er uvist, hvilket hus der menes. Efterleddet hus se indl.

Databasen er etableret af Navneforskning på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab i forbindelse med DigDag-projektet og rummer groft sagt tre typer af stednavne:

  • stednavne fra bogserien Danmarks Stednavne, udgivet siden 1922
  • stednavne fra Navneforsknings supplerende database
  • stednavne fra Geodatastyrelsens StedNavne- og StamOplysningsRegister (SNSOR)

Læs mere om siden og databasen