Det danske landskab rummer millioner af stednavne, hvoraf mange stadig er i brug. Denne database indeholder p.t. omkring 210.000 af dem, sammen med deres historiske kildeformer. Søg på dem her:
|
Ramsherred B. (0273. Skamstrup s., Tuse h.), ikke udgivet,
Kildeformer: Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
|
|
Ramsherred (0352. Kolby s., Samsø h.), ds1, s. 42. Naturnavne.
Kildeformer: Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Den sydl. Del af Kolby. Gadenavn, kendt fra fl. Købstæder og enkelte Landsbyer, mest
om berygtede Gader i Byernes Udkanter. Har været sammenstill. med tysk Gadenavn Rammelsberch,
„Ophold for usædelige Kvinder“, af rammelen, „at parres“, der anvendes om Dyr. I svensk
bruges Verbet ramsai samme Bet., og Subst. ramsa„sladderagtig, utugtig Kvinde“;
Ordet har sagtens ogsaa været kendt i Dansk, og Ramsherred„de utugtige Kvinders Omraade“
kunde da være en Oversættelse af det tyske Gadenavn. Jvfr. Hugo Matthiessen, Gamle Gader, p. 116;
O. Nielsen, i Blandinger II, 32.
|
|
Ramsherred (0494. Næstved.), ds16, s. 11. Bebyggelsesnavne
Kildeformer: - Resen Rams-herrit
- DAtl VI 405 Ramsøeherred
- Trap1 Ramsherredsgade
- Postadr 1972 Ramsherred
- Grundtakst 1682 Ramsherrit
- Grundtakst 1682 Ramsherred
- Grundtakst 1682 Ramsherret
- Der er i alt 7 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 7 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
– Alm. forekommende navn for opr. berygtede gader i danske købstæder og landsbyer.
Navnets oprindelse er uvis, men forleddet skal mul. sammenholdes med mnty. rampe„ beholder“, jfr.
im rampe kopen„ købe på slump, i sækken“, mens efterleddet herred må være anvendt ironisk i
forhold til bebyggelsens størrelse, jfr. om etymologien DS XIV 24. Et interessant eks. på,
hvorledes et ilde berygtet navn kan knyttes til et sted gennem århundreder, er, forudsat at
sammenstillingen er rigtig, det falsterske Ramsherred i S.-Kirkeby s. Ramsherred ligger i den
nordlige udkant af sognet, og hertil skal rimeligvis lokaliseres den i VJbF omtalte lb. Ranstorp,
hvis forled kan tolkes som gen. af subst. ran. I MB 1682 betegnes området som Udyds Agre, og på
MK 1802 hedder det Horreby Vrætter. Området hedder nu Ramsherred, mul. allerede belagt fra
1623.
|
|
Ramsherred Hse (0758. Holeby s., Fuglse h.), ds11, s. 99.
Kildeformer: - Postadr 1948 Ramsherred
- DS11 1954 J HramsBhæ:r
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Nogle huse i den nordl. del af sognet. Navnet er ifl. J opstået c. 1830. Ramsherred
findes ofte i danske købstæder og landsbyer som ironisk betegnelse for ringeagtede bebyggelser,
se DS I 42, DS VI 6, DS VIII 42 og 99, Hugo Matthiessen, Gamle Gader p. 116 og O. Nielsen i UBI
II 32.
|
|
Ramsherred Hse (0836. S. Kirkeby s., Falsters Sønderh.), ds11, s. 210.
Kildeformer: - Gst 1891 Ramsherred
- Gst Ramsherred
- Trap4 Ramsherred
- DS11 1954 N ramshærE
- DS11 1954 L HramsBhärE
- DS11 1954 L ramsE härE
- Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Da bebyggelsen først er opstået efter udskiftningen, og da navnet ikke forekommer som
marknavn, kan der ikke, som antydet MKr 1921 p. 29, være nogen sammenhæng med det i VJb nævnte
Ranstorp. Navnet er de mange steder, hvor det forekommer i eller ved landsbyer (bl. a. i Holeby
S. p. 99), snarest en art opkaldelse eller efterligning af forholdet ved købstæderne, hvor
Ramsherred allerede i middelalderen forekommer som ringeagtende benævnelse på gader eller bydele
i udkanten af eller uden for byområdet. Se iøvrigt henvisninger p. 99.
|
|
Ramsherred Gade/vej (0853. Odense.), ds14,
Kildeformer: - DAtl VI 575 1774 Ramsherred
- Trap1 1858-60 Ramsherred
- PostAdr 1958 1958 Ramsherred
- DS XIV 1969 Ramsherred
Der er i alt 4 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Almindeligt dansk navn på opr. berygtede gader i udkanten af byerne. I Odense amt
forekommer det foruden i Odense i Kerteminde (ndfr. p. 30) og Assens (ndfr. p. 35). Navnet er
måske sammensat af et fra mnty. rampe 'beholder', jfr. im rampe kopen 'købe på slump, i sækken',
lånt ord, og herred i ironisk brug. Se iøvrigt DS XI 99, DS XIII 12 med henv. Den opr. bebyggelse
på tomten ml. Hans Jensens Stræde og Skulkenborg, hvor en stor gård havde ligget c. 1600, bestod
af fattigboder (Engelstoft2 p.285).
|
|
Ramsherred Gade/vej (0854. Kerteminde.), ds14,
Kildeformer: - DAtl VI 611 1774 Ramsherred
- DS XIV 1969 Ramsherred
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Tidligere navn på den vestlige del af Præstegade. Se om navnet ovfr. p. 24.
|
|
Ramsherred Gade/vej (0856. Assens.), ds14,
Kildeformer: - Resen 1677 Rams Herrids gade
- DAtl VI 679 1774 Ramsherredgaden
- Trap1 1858-60 Ramsherredgade
- PostAdr 1958 1958 Ramsherred
- DS XIV 1969 Ramsherred
Der er i alt 5 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Se om navnet ovfr. p. 24.
|
|
Ramsherred gade. (1022. Svendborg.), ds13, s. 12. Gadenavne
Kildeformer: - Begtrup 31, Ramsherred
- Postadr 1952 Ramsherred
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Navnet kendes desuden fra Rudkøbing (p. 214), Ærøskøbing (p. 278) og Skovby, Bregninge
S. (p. 268), samt fra et stort antal danske landsbyer og købstæder, tidligst hjemlet fra Aabenraa
i 1635 (DS VI 6). Som gadenavn er det i de fleste tilfælde navn på mindre, opr. berygtede gader i
byernes udkant. Forleddet er måske efter mundtlig forslag fra professor Peter Jørgensen et
ord ramp, lånt fra mnty. rampe ‚beholder for alle slags varer‘ (SchillerLübben), i
slesvigsk kendt i formen ramp, ramps i betydningen ‚trækiste til levnedsmidler; kasse til
fiskegrejer; brødkasse for landarbejdere‘ (Mensing, Schleswig-Holsteinisches Wörterbuch), jfr.
mnty. im rampe kopen, rampen ‚købe på slump uden at undersøge varen, købe i sækken‘
(Schiller-Lübben). Efterleddet herreder brugt ironisk. En parallel til denne anvendelse
kendes fra Assens, hvor der i 1642 nævnes en lokalitet Kryckeherrit, til verbet krykke ‚gå bøjet,
krybe sammen‘ (L. Maaløe, Assens gennem 700 Aar p. 56 f.). Se iøvrigt litteraturhenvisninger til
Ramsherred i DS XI 99.
|
|
Ramsherred Hse (1038. Kirkeby s., Sunds h.), ds13, s. 39.
Kildeformer: Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Navn på nogle huse i Egebjerg. If. Opt 1950 anses beboerne for ‚skidt folk‘. Jfr.
iøvrigt ovfr. under Svendborg Kbst. p. 12.
|
|
Ramsherred (1042. Kværndrup s., Sunds h.), ds15, s. 195.
Kildeformer: - Lassen 1829-62 Ramsherred
- I 1909 Ramsherred [ramsherE]
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— If. Lassen er Ramsherred betegnelse for ”en Samling af boder ved Skolen”; i senere
kilder betegner det et jordstykke. Navnet forekommer talrige steder i Danmark (se DS XI 99, DS
XIII 12) som ironisk betegnelse for lidet ansete bebyggelser. I DS XIII 12 foreslås som en
mulighed, at forleddet er et subst. ramp, lånt fra mnty. rampe ʼbeholder for alle slags
varerʼ (Schiller-Lübben), se i øvrigt DS XIII 12 m. henvisn.
|
|
Ramsherred (1042. Kværndrup s., Sunds h.), ds15, s. 204.
Kildeformer: - MB 1682 Koms Herrit
- MK 1804 Rems Herret
- Orig Rems Herret
- LandvProt VII 1805 Remsherred
Der er i alt 4 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Sandsynligheden taler for, at her foreligger et Ramsherred, om dette navn se
under Kværndrup by ovfr. Der er ingen topografisk sammenhæng mellem denne lok. og Ramsherred
under Kværndrup.
|
|
Ramsherred (1043. Thurø s., Sunds h.), ds15, s. 213.
Kildeformer: - I 1922 Ramsherred
- KrM 1949 [HramsBhÆ;REd]
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Vej i udkanten af byen. Navnet Ramsherred er ofte anvendt om gader og bydele i
udkanten af eller uden for byområdet som ringeagtende benævnelse, jfr. Ramsherred i Svendborg DS
XIII 12.
|
|
Ramsherred (1044. Bregninge s., Tåsinge.), ds15, s. 254.
Kildeformer: - Hugo Matthiessen, Gamle Gader p. 153 Ramsherred i Troense
Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — If. Hugo Matthiessen skulle der findes et Ramsherred i Troense, men dette kan ikke yderligere dokumenteres. Om navnet se Ramsherred under Thurø p. 213 samt DS XIII 12.
|
|
Ramsherred (1048. Strynø s., Sunds h.), ds15, s. 372.
Kildeformer: - CJ 1906 Ramsherred
- 1916 Ramsherred [ra;msärt]
- s Ramsherred
- Ramsherred [9amshÄ9d]
- I 1922 Ramsherred
- s Ramsherred
- Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 6 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Lille gade i udkanten af Strynø By. Navnet kendes desuden fra Rudkøbing, Ærøskøbing og
i Bregninge sogn på Ærø, samt fra et stort antal danske landsbyer og købstæder. Det ældste kendte
er i Åbenrå jfr. DS VI 6, jfr. endvidere DS XIII 12 med henv., DS XIV p. 24 og DS XI
99.
|
|
Ramsherred gade. (1139. Rudkøbing.), ds13, s. 214. Gadenavne
Kildeformer: - Resen 1677 Rams-herridt
- Tax 1761 Ramsherret
- Postadr 1952 Ramsherredsgade
Der er i alt 3 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Gaden, som tidligst nævnes 1641, ligger uden for Rudkøbings middelalderlige bykerne,
muligvis uden for den gamle byvold (Kiilsgaard I 66 f.). Se om navnets etymologi ovfr. p.
12.
|
|
Ramsherred hse. (1162. Bregninge s., Ærø h.), ds13, s. 268.
Kildeformer: - Hübertz 1834 Nørreherred eller Ramsherred
Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Se om navnet ovfr. p. 12. If. Hübertz er Ramsherred et område, ‚hvor
tildels de Fattige boe‘.Rønnemose,gde [HU 9Ø;ms, W `9Øn;moUs, `9Øm;s,
EK 19Ø;m(E)s,19Øn(E)mous(E)]. Guide 1867, Gst 1891, Gst
Rønnemose Gd; Postadr 1952 Rønnemose. — Efter mosen Jb 1773 Rønne Moos.
Trænavnet røn.
|
|
Ramsherred Gade (1166. Ærøskøbing s., Ærø h.), ds13, s. 278. Gadenavne
Kildeformer: - Hübertz 1834 Østergade eller Ramsherred
- DS13 1958 EK 1ramsa;lEd
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Se om navnet ovfr. p. 12.
|
|
Ramsherred Hse (2285. Ølsted s., Hatting h.), ds8, s. 42.
Kildeformer: - Ravn 1918 Ramsherred
- DS8 1944 H9amZsBhÆ8ZEd
- DS8 1944 H9amsBhÆ8ZEd
Der er i alt 3 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Nogle Huse i Ølsted Nederholm. Ramsherred findes fra Middelalderen af i flere
Købsteder og enkelte Landsbyer som Navn paa berygtede Gader i Byernes Udkanter (jfr. Hugo
Matthiessen, Gamle Gader p. 116, DS I p. 42, DS VI p. 6, O. Nielsen UB1 II p. 32).
|
|
Ramsherred Hse (2326. Nørup s., Tørrild h.), ds8, s. 99.
Kildeformer: Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— I Nørup. Ramsherredfindes ofte baade i Købstæder og i Landsbyer som Navn paa
ringe og fattig Bebyggelse eller paa berygtede Gader, jfr. Ramsherredi Ølsted S., 2285.
Ramsherred kunde være Oversættelse af det tyske Gadenavn Rammelsberch „Ophold for usædelige
Kvinder“ af rammelen „at parres“, der anvendes om Dyr, og betegne „de utugtige Kvinders Omraade“
(DS I p. 42), jfr. Hugo Matthiessen, Gamle Gader, p. 116 og O. Nielsen i UBl II p. 32.
|
|
Ramsherred (3013. Vilstrup s., Haderslev h.), ds4, s. 84. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Kildeformer: - Kirkeb. 18 Aarh. Ramsherred
Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Se u. Ramsherredi Aabenraa Kbst., 3191.
|
|
Ramsherred (3055. Rødding s., Frøs og Kalvslund h.), ds4, s. 559. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Kildeformer: Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Bebyggelse langs Terpvejen. Rams- herredbrugtes siden Middelalderen
som Navn paa afsidesliggende Bebyggelser, jfr. Ramsherredi Aabenraa Kbst.,
3191.
|
|
Ramsherred Gade (3191. Aabenraa Købstad), ds6, s. 6. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Kildeformer: - 1635 (Schleswig-Holsteinische Provinzialberichte IV 1790 p.510) Rambßhaerde
- Mejer 1641 Ramßharde
- DAtl Gaden som kaldes Ramsherrit
- Schröder Topographie 1837 Ramsharde
- Schmidt Ramsherred
- Topographi 1852 Ramsherred
- FT 1860 Ramsherred
- Trap1 Ramsherred
- TM Ramsharde
- Postadr9 Trap4Ramsherred
- DS6 1936 [HßamsBhÆßEt]
- Der er i alt 11 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 11 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — Ramsherredbrugtes siden Middelalderen om ringe og fattig Bebyggelse hinsides den gamle Bys Grænser (Matthiessen: Gamle Gader p. 116, jfr. DS I p. 42).
|
|
Ramsherred (3231. Holbøl s., Lundtoft h.), ds6, s. 532. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Kildeformer: Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Navn paa den nordlige Del af Hokkerup By, som ogsaa kaldes Nederballe, s. d.
og jfr. Overbyovfr. Se iøvrigt Ramsherred, Gade i Aabenraa Købstad,
3191.
|
|
Ramsherred (3245. Broager s., Nybøl h.), ds7, s. 95. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Kildeformer: Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Gade i Broager. Jfr. Rams- herred, Gade i Aabenraa Købstad,
3191.
|
|
Ramsherred (3254. Hørup s., Als Sønderh.), ds7, s. 207. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Kildeformer: - ChrK
- TM Ramsherred
- DS7 1939 [9qmsÄ9E½]
Der er i alt 3 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Ifl. Opt. 1936 et lidt spottende Navn paa nogle Huse i den sydlige Del af
Lambjærgskov. Det er en forvansket Form af Ramsherred, et Navn, der er laant fra
Købstæderne; se u. Ramsherred i Aabenraa Kbst., 3191.
|
|
Ramsherred (3257. Ketting s., Als Sønderh.), ds7, s. 261. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Kildeformer: - ChrK XI 207 „e Ramserl“ ?: Ramsherred
- ChrK XI 56, „e Ramserl“ ?: Ramsherred
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Ifl. ChrK Navn paa den Ende af Ketting By, som endnu ikke paa Præsten Johan Monrads
Tid c. 1690 var bebygget (ChrK XI 56), og Rams- herred brugtes netop siden
Middelalderen som Navn paa afsidesliggende Bebyggelse, jfr. Ramsherred i Aabenraa Kbst.,
3191, samt O. Nielsen i UB1 II 32. Formen Ramserl er et noget mislykket Forsøg paa
Gengivelse af Dialektudtalen; at dette er Meningen fremgaar af, at ChrK sætter Ordet i
Anførselstegn.
|
|
Ramsherred (3263. Havnbjerg s., Als Nørreh.), ds7, s. 376. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Kildeformer: Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Den Gade i Lavensby, hvor de daarligst stillede boer (Opt. 1937),
jfr. Ramsherredi Ketting S., 3257, der synes at have været udtalt paa lignende
Maade.
|