Ramsherred B. (0273. Skamstrup s., Tuse h.), ikke udgivet,

Tolkning:

Ramsherred (0352. Kolby s., Samsø h.), ds1, s. 42. Naturnavne.

Tolkning:
— Den sydl. Del af Kolby. Gadenavn, kendt fra fl. Købstæder og enkelte Landsbyer, mest om berygtede Gader i Byernes Udkanter. Har været sammenstill. med tysk Gadenavn Rammelsberch, „Ophold for usædelige Kvinder“, af rammelen, „at parres“, der anvendes om Dyr. I svensk bruges Verbet ramsai samme Bet., og Subst. ramsa„sladderagtig, utugtig Kvinde“; Ordet har sagtens ogsaa været kendt i Dansk, og Ramsherred„de utugtige Kvinders Omraade“ kunde da være en Oversættelse af det tyske Gadenavn. Jvfr. Hugo Matthiessen, Gamle Gader, p. 116; O. Nielsen, i Blandinger II, 32.

Ramsherred (0494. Næstved.), ds16, s. 11. Bebyggelsesnavne

Tolkning:
– Alm. forekommende navn for opr. berygtede gader i danske købstæder og landsbyer. Navnets oprindelse er uvis, men forleddet skal mul. sammenholdes med mnty. rampe„ beholder“, jfr. im rampe kopen„ købe på slump, i sækken“, mens efterleddet herred må være anvendt ironisk i forhold til bebyggelsens størrelse, jfr. om etymologien DS XIV 24. Et interessant eks. på, hvorledes et ilde berygtet navn kan knyttes til et sted gennem århundreder, er, forudsat at sammenstillingen er rigtig, det falsterske Ramsherred i S.-Kirkeby s. Ramsherred ligger i den nordlige udkant af sognet, og hertil skal rimeligvis lokaliseres den i VJbF omtalte lb. Ranstorp, hvis forled kan tolkes som gen. af subst. ran. I MB 1682 betegnes området som Udyds Agre, og på MK 1802 hedder det Horreby Vrætter. Området hedder nu Ramsherred, mul. allerede belagt fra 1623.

Ramsherred Hse (0758. Holeby s., Fuglse h.), ds11, s. 99.

Tolkning:
— Nogle huse i den nordl. del af sognet. Navnet er ifl. J opstået c. 1830. Ramsherred findes ofte i danske købstæder og landsbyer som ironisk betegnelse for ringeagtede bebyggelser, se DS I 42, DS VI 6, DS VIII 42 og 99, Hugo Matthiessen, Gamle Gader p. 116 og O. Nielsen i UBI II 32.

Ramsherred Hse (0836. S. Kirkeby s., Falsters Sønderh.), ds11, s. 210.

Tolkning:
— Da bebyggelsen først er opstået efter udskiftningen, og da navnet ikke forekommer som marknavn, kan der ikke, som antydet MKr 1921 p. 29, være nogen sammenhæng med det i VJb nævnte Ranstorp. Navnet er de mange steder, hvor det forekommer i eller ved landsbyer (bl. a. i Holeby S. p. 99), snarest en art opkaldelse eller efterligning af forholdet ved købstæderne, hvor Ramsherred allerede i middelalderen forekommer som ringeagtende benævnelse på gader eller bydele i udkanten af eller uden for byområdet. Se iøvrigt henvisninger p. 99.

Ramsherred Gade/vej (0853. Odense.), ds14,

Tolkning:
Almindeligt dansk navn på opr. berygtede gader i udkanten af byerne. I Odense amt forekommer det foruden i Odense i Kerteminde (ndfr. p. 30) og Assens (ndfr. p. 35). Navnet er måske sammensat af et fra mnty. rampe 'beholder', jfr. im rampe kopen 'købe på slump, i sækken', lånt ord, og herred i ironisk brug. Se iøvrigt DS XI 99, DS XIII 12 med henv. Den opr. bebyggelse på tomten ml. Hans Jensens Stræde og Skulkenborg, hvor en stor gård havde ligget c. 1600, bestod af fattigboder (Engelstoft2 p.285).

Ramsherred Gade/vej (0854. Kerteminde.), ds14,

Tolkning:
Tidligere navn på den vestlige del af Præstegade. Se om navnet ovfr. p. 24.

Ramsherred Gade/vej (0856. Assens.), ds14,

Tolkning:
Se om navnet ovfr. p. 24.

Ramsherred gade. (1022. Svendborg.), ds13, s. 12. Gadenavne

Tolkning:
— Navnet kendes desuden fra Rudkøbing (p. 214), Ærøskøbing (p. 278) og Skovby, Bregninge S. (p. 268), samt fra et stort antal danske landsbyer og købstæder, tidligst hjemlet fra Aabenraa i 1635 (DS VI 6). Som gadenavn er det i de fleste tilfælde navn på mindre, opr. berygtede gader i byernes udkant. Forleddet er måske efter mundtlig forslag fra professor Peter Jørgensen et ord ramp, lånt fra mnty. rampe ‚beholder for alle slags varer‘ (SchillerLübben), i slesvigsk kendt i formen ramp, ramps i betydningen ‚trækiste til levnedsmidler; kasse til fiskegrejer; brødkasse for landarbejdere‘ (Mensing, Schleswig-Holsteinisches Wörterbuch), jfr. mnty. im rampe kopen, rampen ‚købe på slump uden at undersøge varen, købe i sækken‘ (Schiller-Lübben). Efterleddet herreder brugt ironisk. En parallel til denne anvendelse kendes fra Assens, hvor der i 1642 nævnes en lokalitet Kryckeherrit, til verbet krykke ‚gå bøjet, krybe sammen‘ (L. Maaløe, Assens gennem 700 Aar p. 56 f.). Se iøvrigt litteraturhenvisninger til Ramsherred i DS XI 99.

Ramsherred Hse (1038. Kirkeby s., Sunds h.), ds13, s. 39.

Tolkning:
— Navn på nogle huse i Egebjerg. If. Opt 1950 anses beboerne for ‚skidt folk‘. Jfr. iøvrigt ovfr. under Svendborg Kbst. p. 12.

Ramsherred (1042. Kværndrup s., Sunds h.), ds15, s. 195.

Tolkning:
— If. Lassen er Ramsherred betegnelse for ”en Samling af boder ved Skolen”; i senere kilder betegner det et jordstykke. Navnet forekommer talrige steder i Danmark (se DS XI 99, DS XIII 12) som ironisk betegnelse for lidet ansete bebyggelser. I DS XIII 12 foreslås som en mulighed, at forleddet er et subst. ramp, lånt fra mnty. rampe ʼbeholder for alle slags varerʼ (Schiller-Lübben), se i øvrigt DS XIII 12 m. henvisn.

Ramsherred (1042. Kværndrup s., Sunds h.), ds15, s. 204.

Tolkning:
— Sandsynligheden taler for, at her foreligger et Ramsherred, om dette navn se under Kværndrup by ovfr. Der er ingen topografisk sammenhæng mellem denne lok. og Ramsherred under Kværndrup.

Ramsherred (1043. Thurø s., Sunds h.), ds15, s. 213.

Tolkning:
— Vej i udkanten af byen. Navnet Ramsherred er ofte anvendt om gader og bydele i udkanten af eller uden for byområdet som ringeagtende benævnelse, jfr. Ramsherred i Svendborg DS XIII 12.

Ramsherred (1044. Bregninge s., Tåsinge.), ds15, s. 254.

Tolkning:
— If. Hugo Matthiessen skulle der findes et Ramsherred i Troense, men dette kan ikke yderligere dokumenteres. Om navnet se Ramsherred under Thurø p. 213 samt DS XIII 12.

Ramsherred (1048. Strynø s., Sunds h.), ds15, s. 372.

Tolkning:
— Lille gade i udkanten af Strynø By. Navnet kendes desuden fra Rudkøbing, Ærøskøbing og i Bregninge sogn på Ærø, samt fra et stort antal danske landsbyer og købstæder. Det ældste kendte er i Åbenrå jfr. DS VI 6, jfr. endvidere DS XIII 12 med henv., DS XIV p. 24 og DS XI 99.

Ramsherred gade. (1139. Rudkøbing.), ds13, s. 214. Gadenavne

Tolkning:
— Gaden, som tidligst nævnes 1641, ligger uden for Rudkøbings middelalderlige bykerne, muligvis uden for den gamle byvold (Kiilsgaard I 66 f.). Se om navnets etymologi ovfr. p. 12.

Ramsherred hse. (1162. Bregninge s., Ærø h.), ds13, s. 268.

Tolkning:
— Se om navnet ovfr. p. 12. If. Hübertz er Ramsherred et område, ‚hvor tildels de Fattige boe‘.Rønnemose,gde [HU 9Ø;ms, W `9Øn;moUs, `9Øm;s, EK 19Ø;m(E)s,19Øn(E)mous(E)]. Guide 1867, Gst 1891, Gst Rønnemose Gd; Postadr 1952 Rønnemose. — Efter mosen Jb 1773 Rønne Moos. Trænavnet røn.

Ramsherred Gade (1166. Ærøskøbing s., Ærø h.), ds13, s. 278. Gadenavne

Tolkning:
— Se om navnet ovfr. p. 12.

Ramsherred Hse (2285. Ølsted s., Hatting h.), ds8, s. 42.

Tolkning:
— Nogle Huse i Ølsted Nederholm. Ramsherred findes fra Middelalderen af i flere Købsteder og enkelte Landsbyer som Navn paa berygtede Gader i Byernes Udkanter (jfr. Hugo Matthiessen, Gamle Gader p. 116, DS I p. 42, DS VI p. 6, O. Nielsen UB1 II p. 32).

Ramsherred Hse (2326. Nørup s., Tørrild h.), ds8, s. 99.

Tolkning:
— I Nørup. Ramsherredfindes ofte baade i Købstæder og i Landsbyer som Navn paa ringe og fattig Bebyggelse eller paa berygtede Gader, jfr. Ramsherredi Ølsted S., 2285. Ramsherred kunde være Oversættelse af det tyske Gadenavn Rammelsberch „Ophold for usædelige Kvinder“ af rammelen „at parres“, der anvendes om Dyr, og betegne „de utugtige Kvinders Omraade“ (DS I p. 42), jfr. Hugo Matthiessen, Gamle Gader, p. 116 og O. Nielsen i UBl II p. 32.

Ramsherred (3013. Vilstrup s., Haderslev h.), ds4, s. 84. A. BEBYGGELSESNAVNE.

Tolkning:
— Se u. Ramsherredi Aabenraa Kbst., 3191.

Ramsherred (3055. Rødding s., Frøs og Kalvslund h.), ds4, s. 559. A. BEBYGGELSESNAVNE.

Tolkning:
— Bebyggelse langs Terpvejen. Rams- herredbrugtes siden Middelalderen som Navn paa afsidesliggende Bebyggelser, jfr. Ramsherredi Aabenraa Kbst., 3191.

Ramsherred Gade (3191. Aabenraa Købstad), ds6, s. 6. A. BEBYGGELSESNAVNE.

Tolkning:
— Ramsherredbrugtes siden Middelalderen om ringe og fattig Bebyggelse hinsides den gamle Bys Grænser (Matthiessen: Gamle Gader p. 116, jfr. DS I p. 42).

Ramsherred (3231. Holbøl s., Lundtoft h.), ds6, s. 532. A. BEBYGGELSESNAVNE.

Tolkning:
— Navn paa den nordlige Del af Hokkerup By, som ogsaa kaldes Nederballe, s. d. og jfr. Overbyovfr. Se iøvrigt Ramsherred, Gade i Aabenraa Købstad, 3191.

Ramsherred (3245. Broager s., Nybøl h.), ds7, s. 95. A. BEBYGGELSESNAVNE.

Tolkning:
— Gade i Broager. Jfr. Rams- herred, Gade i Aabenraa Købstad, 3191.

Ramsherred (3254. Hørup s., Als Sønderh.), ds7, s. 207. A. BEBYGGELSESNAVNE.

Tolkning:
— Ifl. Opt. 1936 et lidt spottende Navn paa nogle Huse i den sydlige Del af Lambjærgskov. Det er en forvansket Form af Ramsherred, et Navn, der er laant fra Købstæderne; se u. Ramsherred i Aabenraa Kbst., 3191.

Ramsherred (3257. Ketting s., Als Sønderh.), ds7, s. 261. A. BEBYGGELSESNAVNE.

Tolkning:
— Ifl. ChrK Navn paa den Ende af Ketting By, som endnu ikke paa Præsten Johan Monrads Tid c. 1690 var bebygget (ChrK XI 56), og Rams- herred brugtes netop siden Middelalderen som Navn paa afsidesliggende Bebyggelse, jfr. Ramsherred i Aabenraa Kbst., 3191, samt O. Nielsen i UB1 II 32. Formen Ramserl er et noget mislykket Forsøg paa Gengivelse af Dialektudtalen; at dette er Meningen fremgaar af, at ChrK sætter Ordet i Anførselstegn.

Ramsherred (3263. Havnbjerg s., Als Nørreh.), ds7, s. 376. A. BEBYGGELSESNAVNE.

Tolkning:
— Den Gade i Lavensby, hvor de daarligst stillede boer (Opt. 1937), jfr. Ramsherredi Ketting S., 3257, der synes at have været udtalt paa lignende Maade.