Det danske landskab rummer millioner af stednavne, hvoraf mange stadig er i brug. Denne database indeholder p.t. omkring 210.000 af dem, sammen med deres historiske kildeformer. Søg på dem her:
|
Baldesagre (0196. Tune s., Tune h.), ikke udgivet,
Kildeformer: - MB 1682 Baldes Agere
- Tax 1797 Ballers Agre
- PrI 1808 Balders Ager
Der er i alt 3 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: – Lokaliteten ligger i Søndermarken, men kan ikke lokaliseres nærmere. I en præsteindberetning fra 1808 anføres det, at Baldershøj ligger på Balders Ager (jf. Danske præsters indberetninger til oldsagskommissionen af 1807. Sjælland, Samsø og Møn. s. 114). Det er usikkert, hvorledes forleddet skal tolkes. Gudenavnet Balder er en formel mulighed, men gudenavnet er sjældent i danske stednavne, og tolkningen synes heller ikke umiddelbart at finde støtte i formen Baldes- i den ældste overlevering mod et i så fald forventeligt Balders-. Mere sandsynligt er derfor subst. balle, glda. balgh, ’jævnt stigende forhøjning, bakke’, hvorved navnet er en parallel til eksempelvis Ballesager i hhv. Sønder-Bjert og Gammel-Haderslev sogn i Sønderjylland (jf. DS 3 s. 27 og DS 4 s. 31). (LEC 2010)
|
|
Baldhøj (0138. Ishøj s., Smørum h.), ds19, s. 168. Naturnavne
Kildeformer: - Bes [1682] Bald Høuff
- MK 1798 Bald[…]
- MB 1682 Balhøys …Agerloder
- MB 1682 Bald høyß Aaß
Der er i alt 4 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Navnet er topografisk sammenhængende med Baldhøj i Tranegilde, og en tolkning af
navnet må derfor indbefatte formerne fra Tranegilde-siden, anført ndf. Forleddet lader sig ikke
umiddelbart bestemme. Vokalkvaliteten kan være både [a], [o] og [å], og kvantiteten må snarest
bestemmes som kort på grund af den fakultativt dobbeltskrevne udlydende konsonant, idet
enkeltskrivningerne kan begrundes i efterleddets konsonantiske forlyd. Kort forledsvokal kan dog
også skyldes forkortelse i første sammensætningsled, og det kan således ikke udelukkes, at
forleddet har oprindelig lang vokal. Af kortvokaliske muligheder foreligger subst. bold ,
glda. ball, m. og adj. glda. *ball, fornsv. balder ‘båld, djärf, rask, dugtig, mäktig,
förträfflig, utmärkt’ (Söderwall), oldisl. ballr ‘farlig, skadelig, som indgyder frygt’
(Fritzner) samt de, i al fald delvis sammenfaldende subst. balle, balde og balje , der
i (øst-)sjællandsk udviser temrnelig labile udtaleforhold, herunder enstavet udtale, jfr. Ejskjær
1970 p. 394, 396. Af ovennævnte muligheder er der af navnesemantiske grunde særlig anledning til
at fremhæve substantiverne bold , glda. ball, m. og balle , glda. balgh, m. (og f.)
‘rundagtig forhøjning’. Med hensyn til vokalkvaliteten i disse ord jfr. Hansen 1962 p. 123, 130
og smlg. formerne af bebyggelsesnavnet Baldersbrønde, Høje Tåstrup s. ndf., der med sikkerhed har
glda. ball- som første stavelse. Hvis forleddet er oprindelig langvokalisk ma dette være subst.
bål, glda. bāl, n., om hvis udtale jfr. Ejskjær 1970 p. 29, 157. B., der ligger nær kysten, matte
da opfattes som en vagt- eller signalhøj, jfr. Ejder 1961-62 p. 88f. Efterleddet høj se
indl. Der er ingen topografisk forbindelse med nedennævnte Ballersten.
|
|
Balle sogn (1815. Balle s., Hids h.), ds9, s. 217.
Kildeformer: - 1418 (1558 ÆDA II 7) Ballow kircke
- 1426 (1558 ÆDA II 9) Røyballe kircke
- Gst Balle Ke
- DS9 1948 1916 bI½E KjÆrZk
Der er i alt 4 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — Subst. glda. balgh, der ifl. Steenstrup, Indl. Stud. p. 23, i Stednavne anvendes om jævnt stigende Forhøjninger i Terrænet; mellem 1 og gh er der indskudt en Støttevokal, som tidligere maa have haft o- eller u-Klang, jfr. Skrivemaaderne ovfr. og Ballow fra 1524 og Ballu fra 1582 ndfr. under Balle By, men som senere er blevet til den svage Mellemvokal [E]. Se iøvrigt Indl. u. Balle. I Navneformerne fra 1426 (Røyballe, Rieballe, Ryebalge) synes Forleddet at være glda. rȳth ( < riūth) „Rydning“; se DS III p. LI under Ryd.
|
|
Balle Lb (2135. Odder s., Hads h.), ds12, s. 77.
Kildeformer: - Udat. Hans konge 1481-1513 (HdDb 1537 Rep 12582) Balli
- Reg 1534 Ballo
- Jb 1544 Ballo Bønder
- 1555 (1611 ÆDA II 133) Balle marck
- 1574 (1611 ÆDA II 132) Balle
- Jb c. 1571 Balle
- JbSk 1582 Balle
- Jb 1589 Balle
- Mandt 1610 Balle
- M 1664 Balle
- M 1688 Balle
- DAtl Balle Bye
- VSK Orig Balle
- M 1844 Balle
- Gst Balle
- Postadr 1958 Balle
- DS12 1964 D, M ba½E
- Der er i alt 17 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 17 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Subst. balle, glda. balgh, m. ‚terrænforhøjning‘, efter den stødløse
udtaleform at dømme opr. i plur. Landsbyen ligger i stærkt kuperet terræn. Jfr. Kr. Hald i
Kulturhist. Leksikon I 325 ff. og indl. under balle.
|
|
Balle Gde (2412. N. Nissum s., Skodborg h.), ds17, s. 25.
Kildeformer: - Mandt 1614 Balge
- Kb 1728 Sønder Balk
- VSKOrig Ballegde
- Trap Balle
- N Balle
- s Balle
- DS17 1976-1984 ba½ZE
- DS17 1976-1984 HsøÙE BbalZE
- DS17 1976-1984 Hna;8 BbalZE
- M 1664 Sr. Balle
- M 1664 Nørballe
- M 1688 Nørballe gaard
- M 1688 Synderballe gaard
- DAtl Sønderballe Gaard
- DAtl Nørballe Gaard
- M 1844 Sønder Balle
- M 1844 Nørre Balle
- Gst 1882 Sønderballe
- Gst 1882 Nørballe
- Gst Sr Balle
- Gst Nre Balle
- Der er i alt 21 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 21 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Subst. glda. balgh , se indl. under balle.
|
|
Balleby Gde Hse (2413. Tørring s., Skodborg h.), ds17, s. 33.
Kildeformer: - 28/9 1523 Balliby
- HarsDipl 107, Balliby
- KronSk 6/3 1547 (her ell. N.Nissum) Lille Balle
- Jb 1595 Balbye
- Mandt 1614 Ballebye
- PrI 1638 Balleby
- M 1664 Ballebye
- M 1688 Balle bye
- DAtl Balle Bye
- VSKOrig Ballebye gde
- M 1844 Øster Balleby
- M 1844 Mellem Balleby
- M 1844 Sønder Balleby
- M 1844 Vester Balleby
- M 1844 Ballebyhuus
- Gst 1882 Balleby Gde
- Gst Balleby
- Trap Balleby
- PA 1966 Balleby
- PA 1966 Mellem Balleby
- PA 1966 S-Balleby
- PA 1966 V-Balleby
- PA 1966 Ø-Balleby
- Aa 1916 [bI½Eby]
- EJ 1958 [balEby]
- Der er i alt 25 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 25 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — Forleddet er snarest subst. glda. balgh ; se indl. under balle og by.
|
|
Ballegård gård. (0175. Kirke Såby s., Volborg h.), ds26, s. 155.
Kildeformer: - Ftl 1801 Balle=Gaard
- Guide 1859 Ballegaard
- Gst 1896 Ballegaard
- Gst 1996 Ballegård
Der er i alt 4 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — Forleddet viderefører forleddet i mark- og naturnavnene MB 1682 Balle Skouf, Bald ager; MK 1794 (1808) Balle Skoven, Balle Agre. Forleddet i disse navne er snarest subst. balle , glda. balgh, m. (og f.) ‚rundagtigt forhøjning‘; efterleddet gård se indl.
|
|
Ballegård Gd (2414. Heldum s., Skodborg h.), ds17, s. 40.
Kildeformer: - Jb 1595 Ballegaardt
- Mandt 1614 Ballegrd
- M 1688 Ballegaard
- KronSk 30/8 1721 Ballergaard
- KronSk 9/4 1723 Ballegaard
- DAtl Ballegaard
- VSKOrig Ballegaard
- M 1844 Ballegaard
- Gst 1882 Ballegaard
- Trap4 Ballegaard
- Gst Ballegaard
- PA 1966 Ballegård
- DS17 1976-1984 bI½EHgo+7
- DS17 1976-1984 balEHgo+8
- Der er i alt 14 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 14 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Forleddet er subst. balle , glda. balgh , se indl.
|
|
Balling sogn (1683. Balling s., Rødding h.), ds9, s. 58.
Kildeformer: - 23 el. 24/8 1425 (Vid. 6/11 1557) Balling
- 30/6 1442 (DuehDipl) Ballingh
- 29/9 1448 (DuehDipl) Ballingh
- 26/8 1458 (DuehDipl) Ballingh
- 7/4 1487 Baling
- 5/7 1488 Balingh
- 28/5 1499 Balling
- Sk 1524 ballinng
- Reg c. 1525 ballingh
- FrIReg 1532 Balingh
- KronSk 14/7 1536 Baling
- LensR 1541 Balling
- DiplVib 27/10 1549 Ballingh
- KancBrevb 10/12 1565 Balling
- KancBrevb 17/4 1568 Balling
- KancBrevb 17/4 1570 Balling
- KancBrevb 19/2 1579 Balling
- KancBrevb 25/6 1591 Balling
- Mandt 1610 Balling
- M 1664 Balling
- Lyngby 1856 [bal;EN]
- Gst Balling Ke
- 1916 [bI½EN]
- Der er i alt 23 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 23 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — Afledt af Subst. glda. balgh(i Stednavne), se Indl. u. Balle, med Afledningsendelsen -ing, se Indl. Balling ligger i bakket Terræn.
|
|
Balshus Hs forsv. (1116. Skellerup s., Vindinge h.), ds13, s. 184.
Kildeformer: - Guide 1862 Balshus
- Gst 1918 Balshus
- DS13 1958 KS Hba+lsBhYsEd
- DS13 1958 KS ba;lshYs
- DS13 1958 KS balsHhY+s
Der er i alt 5 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Området kaldes i Jb 1572 balle, Ballis Marck, i MB 1682 Balles March, Balles Jord,
Balle Agre og på MK 1794 Ballen, Ballens Løkken, Balles Marken. Udtalen er [ba+ld]. Det fremgår af stødet, at forleddet er subst. glda. *balgh
‚forhøjning‘, se indl. under balle.
|
|
Balsmose (0143. Smørum s., Smørum h.), ds20, s. 74. Naturnavne
Kildeformer: - MK [1780] Balsmose
- Gst 1854 Balsmose
- Gst 1879 Balsmose
- Gst 1898 Balsmose
- Gst 1914 Balsmose
- Gst 1936 Balsmose
- Gst 1961 Balsmose
- Gst 1983 Balsmose
- Krak 1989 Balsmose
- Der er i alt 9 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 9 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — Forleddet lader sig ikke sikkert bestemme, men er dog snarest enten subst. glda. ball, m. ‘bold m.v.’ eller subst. glda. balgh, m. (og f.) ‘rundagtig forhøjning’, jfr. u. Baldhøj , Ishøj s. (DS XIX 168) og smlg. Balsmyr , Klemensker s., Bornholm (DS X 213). Efterleddet mose se indl.
|
|
Balsmosestykker (0143. Smørum s., Smørum h.), ds20, s. 74. Naturnavne
Kildeformer: - MK [1780] Balsmose Støkker
Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — Forleddet lader sig ikke sikkert bestemme, men er dog snarest enten subst. glda. ball, m. ‘bold m.v.’ eller subst. glda. balgh, m. (og f.) ‘rundagtig forhøjning’, jfr. u. Baldhøj , Ishøj s. (DS XIX 168) og smlg. Balsmyr , Klemensker s., Bornholm (DS X 213). Efterleddene mose og stykke se indl.
|
|
Balsmyr (0661. Klemensker s., Bornholms Nørreh.), ds10, s. 213. Naturnavne
Kildeformer: - 25/6 1480 Baldzmyre
- 7/1 1680 (Z) Baldsmyre
- K 1746-50 Bals-myr
- Thurah Bals-Myre eller Mose
- Kongl. allernaad. priviligerede Efterretninger om nye Bøger og lærde Sager i Danmark og Norge for Juli og Aug. 1757 p. 904 ff. Balts-Myr
- Bugge 1771 Bals Myr
- VSK Orig Bals Myre
- Skougaard 1804 0 p. 23 Balsmyr
- Salchow 1813 Balsemyre
- MK 1817 Bals Myre
- UK 1817 Bals Myr
- Mansa 1851 Bals Myr
- Bull 1869 Bols Myre
- Gst Balsmyre
- DS10 1951 balsHmy;r
- DS10 1951 balsEHmy;r(a)
- Der er i alt 16 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 16 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
- Den ældste Form tyder paa, at Forleddet er et Ord med opr. ll eller ld, vel Subst.
bh. Bājl, m. „Balde, Balle, fremstaaende kjødrig Deel paa Legemet“ (Esp); palatalt l
findes normalt ikke foran Konsonant (Esp Indl 102,4). Der kunde ogsaa foreligge Subst.
glda. balgh, m. (i Stednavne) „Terrænforhøjning“, sigtende til de nærliggende
Simlegaardsbakker. Ordet er meget alm. i danske Stednavne, især som Efterled (-balle), men
forekommer ikke ellers i Bh.
|
|
Bellesager (2708. V. Vedsted s., Ribe h.), ds5, s. 52. Naturnavne
Kildeformer: - U 1771-86 Bellitz Ager
- K 1839 Belles Ager
- I 1922 Bellesagre [Bellesavre]
Der er i alt 3 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Maaske Gen. af Bælg, samme Ord som Bælg „afflaaet Dyreskind“, men i anden
Betydning, jfr. det beslægtede Ord Balg, Balle„svag Forhøjning i Terrænet“ (se
Indl.); Bælg foreligger muligt i Stedn. som Bællerne, Tersløse S., Merløse H., og Retbælleren,
Mørke S., Ø.-Lisbjærg H.
|
|
Bellinge B.E.S. (0872. Bellinge s., Odense h.), ds14,
Kildeformer: - Stephanius efter Hamsfort 13/12 1326 Andreas Diaconus Ballinensis
- EGøyesJb 31/7 1389 (1552) Beldinge
- 16/10 1474 (vid. 1548) Bellynge
- 13/7 1484 Bellingh
- LDipl 12/3 1504 Billinge
- Landehj c. 1510 Bellinge
- Jb 1533 1533 Bellynge
- Jb 1533 1533 Bellynghe
- Jb 1572 1572 Belling
- Mandt 1610 1610 Beldinge
- M 1664 1664 Bellinge
- M 1688 1688 Bellinge
- DAtl 1767-74 Bellinge
- VSKOrig 1772-76 Bellinge
- M 1844 1844 Bellinge
- Gst 1939-49 Bellinge
- DS XIV 1969 Bellinge
- Der er i alt 17 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 17 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Udtalen kan ikke være vejledende for bedømmelsen af l'ets oprindelige kvalitet da [1]
svarer til såvel opr. palatalt som ikke-palatalt 1. De gamle former taler snarest for opr. 11,
hvorefter navnet er afledt af subst. glda. ball, m. 'bold, kugle' oldn. bollr, m. 'kugle, bold,
testikel', sv. dial. ball 'bold, knold, kødklump, testikler', anvendt toponymisk om mindre bakke.
Af samme oprindelse er i så fald det falsterske gårdnavn Bellinge (DS XI 209), det østsvenske
Billinge, se Ståhle, Ortn. på -inge p.416ff., hvor også exempler på anvendelsen af ball om bakke
er nævnt, samt muligvis det skånske Bellinga, Sovestad s., Herrestad h., jf. det nærliggende
Bellingaryd, 28/9 1346 Bælingaryth (Lundebogen 1494, tilnavn), Liber daticus Lundensis vetustior
29/4 1349 Bellingeryth (tilnavn). Hvis navnet opr. har ikke-palatalt 1, er det afledt af subst.
glda. balgh (se indl. under balle), hvorved det kunde sammenstilles med det nørrejyske sognenavn
Balling (DS IX 58), eller af sideformen glda. bælgh 'bælg' (i Billum og Belle, se Hald, Stedn.
paa -um p. 56), ligesom balgh anvendt om 'jævnt stigende forhøjning*. Om afledningsendelsen -inge
se indl. Bellinge ligger på toppen af et bakkedrag, der falder jævnt til alle sider.
|
|
Bjellumvej (3081. Arrild s., Hviding h.), ds5, s. 67. Naturnavne
Kildeformer: - Fausbøl, Branderup-Roost s. 137 Bjellumvej
- I 1912 Bjellumvej
- DS5 1933 [HbjĽEmBvÆJ]
Der er i alt 3 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — Første Led er et Stednavn Bjellum, der ikke kendes fra andre Kilder. Snarest Dat. Plur. af en brudt Sideform til det Ord, der indgaar i Sognenavnet Bilium, V.-Horne Hrd. (15/9 1324 Bælium). Ordet hører antagelig til Roden * bhel„svulme“, der bl. a. indgaar i Subst. Balle, glda. balgh „Forhøjning“ (se Indl.) og har en lignende Betydning som dette. Franzén (Vikbolandets by- och gårdnamn p. 98 f.) tolker Navnet af et Subst svarende til sv. Dial. bjälle„knöl“. Mindre sandsynlig er Sv Aakjærs Forklaring (DSt 1931 p. 175), ifl. hvilken der indgaar et * bæfl, * biaflaf ukendt Betydning, der forudsættes i andre da. Stednavne.
|
|
Bjålum areal. (2571. S. Bork s., N. Horne h.), ds17, s. 586. Naturnavne
Kildeformer: - H. Sandvad 1913 [bjÅ;Íom]
- Veirup 1957 [bjc;lEm]
- Johs. Mejers Kort II planche 39 ca. 1650 Stor-Bjallum
- Johs. Mejers Kort II planche 39 ca. 1650 Lild Bjallum
- VSKOrig Store Bialund
- VSKOrig Lille Bialund
- Trap1 (1859) Bjaalund
- Gst 1871 Bjalum
- Gst 1914 1:40.000 Bjaalund
- Gst Bjaalum
- Der er i alt 10 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 10 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: - Navnet betegner to klitdrag på Tipperhalvøen, indbyrdes adskilt ved det nu kanaliserede vandløb Gødelen. Selvom de lydlige forhold er uafklarede vil det være rimeligt, som foreslået af O. Nielsen i UBl I 86, at sammenholde Bjålum med subst. sv. dial. bjälle, m. ‘knold’ (Rietz) og nyisl. bjalli, m. ‘forhøjning, lille høj’ (Blöndal). Dette ord, glda. * bialli , m. (< urn. *bella-), som er etymologisk beslægtet med subst. balg (se indl. under balle ), indgår i flere nordiske stednavne, se G. Franzén, Vikbolandets by- och gårdnamn p. 98 f. En parallel til Bjålum kan foreligge i det svenske Bjällum (1259 Byallem, SOSk XII 5), muligvis også i et sønderjysk *Bjellum som kun kendes fra et sent overleveret vejnavn, Bjellumvej (DS V 67 og III 173). Diftongen /ia/ er i jysk bevaret, uden palatalisering til [jæ], foran bl.a. /ld/ men almindeligvis ikke foran /II/ (KortFm p. 76). Dog viser dialektformerne [hjaÍZ/ hjÅÍZ], af glda. hiall, oldisl. hjallr ‘hjald’, at bevaring kan forekomme. Labialisering /a/ [Å]foran /II/ er almindelig i sydvestjysk (KortFm p. 23). Mere påfaldende er vokalforlængelsen foran /II/. Langvokalen i Bjålum berettiger dog ikke til med O. Nielsen, l.c. (og Feilb. IV, tillæg p. 40), at forudsætte en ellers ukendt parallelform *bjalde. Efterleddet kan ikke bestemmes med sikkerhed. Et efterled lund kan trods de nuværende naturforhold ikke udelukkes, idet fund af træstammer og -stubbe i den noget østligere Anerå vidner om tidligere skov (H.K.Kristensen, Nørre Horne Herred p. 172). Hvis Johs. Mejers form og dialektformen lægges til grund for bedømmelsen må Bjålum anses for et ægte um -navn. Det kan da være dat.plur. eller, som det svenske Bjällum, sammensat med glda. hēm. Jfr. indl. under -um. Muligheden for et gammelt bebyggelsesnavn på den i nyere tid ubeboede - og ubeboelige - Tipperhalvø kan ikke afvises. Som nævnt p. 586 er der konstateret en gammel boplads på de nærliggende højder Grønbjerg (i Sønderbork Mærsk) og Anerbjerg. Sønavnet Bjålum i Hjardemål s. i Thy (VSKOrig Bailune, Gst 1884 Bjaalum) antages i DSÅ I 157 at være af anden oprindelse.
|
|
Bukkeballe forsv (0018. Birkerød s., Lynge-Kronborg h.), ds2, s. 30.
Kildeformer: - LensR 1582-83 Buckeballe
- Jb 1588-89 1588-1589 Buckeballe
- Mandt 1613 Bucheballe
- Jb 1660-61 1660-1661 Bockeball
- M 1688 1688 Buckeballe Torp
Der er i alt 5 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Antagelig af Dyrenavnet Buk. Balleudgaar i danske Stednavne fra et
ældre Balgh, beslægtet med Bælg og Verb. oldn. belgja„svulme“ og betyder „et ophøJet,
hævet Stykke Jord“. Jvfr. Samsøs Stedn. Indl. p. VI.
|
|
Bønderballe (493. ), ds16, s. 4.
Kildeformer: - DS16 1975 K. B. Jensen [HbønZRbal]
- 21/1 1488 Bøndæbaliæ
- Resen Bønderballe
- MB 1682 Toffterne Norden Bønnerbal
- MB 1682 (Ekstrakt) Toffterne Norden Bønnerball
- MB 1682 (Ekstrakt) Toffterne Norden Bønnerballe
- Weinwich p. 100 Bønderbalstræde
- Der er i alt 7 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 7 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning: — tidl. navn for Vestergade. Navnet er udførligt behandlet af Gunnar Knudsen, NoB 1948 p. 141–147. Efterleddet er subst. glda. - balgh, her i betydningen„ afdeling af en landsby“, jfr. indl. under balle. Forleddet, således som det foreligger uden for den ældste form, er den plurale hovedform af subst. glda. bōndi, m.„ bonde“, plur. bø̄ndær. Denne form, der i sammensætninger først kan attesteres fra reformationstiden, fortrænger helt ældre genitiviske sammensætninger med -bōndæ, jfr. P. Skautrup i Festskrift til H. P. Hansen p. 376. Den ældste form fra 1488 repræsenterer en hidtil ukendt form, men hvis man antog fejlskrivning af ø for a, ville man her have en gl. gen. form. Men også en fejlskrivning for -bøndær er tænkelig. Gunnar Knudsen antager i a.a., at byen har været opdelt i 4 baller, hvoraf vi foruden Bønderballe kender Synderbals Fiering fra MB 1682. Synderbal modsvares rimeligvis af et *Nørreballe, mens Bønderballe kan være modsvaret af et *Kongeballe, som evt. har haft topografisk forbindelse med Kongsgård og Kongeskov, jfr. p. 59 og 5.
|
|
Degnebol (1044. Bregninge s., Tåsinge.), ds15, s. 236.
Kildeformer: - MB 1682 Degnebollig
- JbTåsinge c. 1739 Degne Boelig … Indeholder 15 Agre
- UTåsinge c. 1750 Deineboel
- UTåsinge 1786 Degneboel
- MK 1786 (1805) Deineboel. ||
Der er i alt 5 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Første led er i alle tre navne subst. degn. Sidste led i første navn er i MB
1682 skrevet -bollig. Navnet bruges i markbogen om en mark med flere fæstere. Det var måske
muligt at antage, at sidste led var subst. bolig, og da det næppe kan anvendes om et
markstykke, måtte man forudsætte et opr. bebyggelsesnavn (ɔ: den bolig som tilhørte
degneembedet), der var gået over til at være betegnelse for marken, måske med et appellativ
(hutte, mark, ager o.l.) underforstået. En lign. vekslen mellem Bolig og Bol findes ved navnet
Deineboels Agre, Vinding s., Ulborg h. (MB 1683 Deigne Boeligen til bem. Windinge Kircke, som nu
er gandske øde, så ingen Biugning paa Biugeplatzen findes. 1. Deineboels Agre-). I MB 1683 fra
Gørding s. og h. under Nørre Heede og Synder Heede omtales øde bebygg. snart som ”bollige”, snart
som ”boll”. Som en anden mulighed kan nævnes at markbogsformens bollig går tilbage til et *bolgh,
der muligvis er en kompromisform dannet af glda. balgh og glda. bulk der begge bruges om
ʼujævnhed, forhøjning, pukkelʼ. Hos Jensen nævnes subst. ”Bulke ɔ: En Ujevnhed på Jordoverfladen,
på et Stykke Tømmer el. Træ, på Tøj o.l.” Denne tolkning kan passe udmærket med terrænet på
stedet; jfr. tillige Sandbolig ndfr. Endelsen er i de yngre kilder ændret til bol, der opr. har
betydn. ʼbosted, gårdʼ, og som senere kan bruges om jordmål af varierende størrelse (jfr. Sv.
Aakjær i Nord.Kult. XXX 234 ff. og Kong Valdemars Jordebog, Indl. p. 64 ff., samt KLNM spalte 55
ff.), samt indl. Subst. græsningʼdet forhold, at kvæg græsser (at man lader kvæg græsse)
et ell. andet stedʼ med overgang til betydn. ʼret til at lade dyr græsse et ell. andet stedʼ
(ODS). Det er den sidste betydn. der forefindes her. Om krogse indl.
|
|
Degnekrogen (1044. Bregninge s., Tåsinge.), ds15, s. 236.
Kildeformer: - I 1922 [Deinkråui]. ||
- I 1922 Degnekrogen
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Første led er i alle tre navne subst. degn. Sidste led i første navn er i MB
1682 skrevet -bollig. Navnet bruges i markbogen om en mark med flere fæstere. Det var måske
muligt at antage, at sidste led var subst. bolig, og da det næppe kan anvendes om et
markstykke, måtte man forudsætte et opr. bebyggelsesnavn (ɔ: den bolig som tilhørte
degneembedet), der var gået over til at være betegnelse for marken, måske med et appellativ
(hutte, mark, ager o.l.) underforstået. En lign. vekslen mellem Bolig og Bol findes ved navnet
Deineboels Agre, Vinding s., Ulborg h. (MB 1683 Deigne Boeligen til bem. Windinge Kircke, som nu
er gandske øde, så ingen Biugning paa Biugeplatzen findes. 1. Deineboels Agre-). I MB 1683 fra
Gørding s. og h. under Nørre Heede og Synder Heede omtales øde bebygg. snart som ”bollige”, snart
som ”boll”. Som en anden mulighed kan nævnes at markbogsformens bollig går tilbage til et *bolgh,
der muligvis er en kompromisform dannet af glda. balgh og glda. bulk der begge bruges om
ʼujævnhed, forhøjning, pukkelʼ. Hos Jensen nævnes subst. ”Bulke ɔ: En Ujevnhed på Jordoverfladen,
på et Stykke Tømmer el. Træ, på Tøj o.l.” Denne tolkning kan passe udmærket med terrænet på
stedet; jfr. tillige Sandbolig ndfr. Endelsen er i de yngre kilder ændret til bol, der opr. har
betydn. ʼbosted, gårdʼ, og som senere kan bruges om jordmål af varierende størrelse (jfr. Sv.
Aakjær i Nord.Kult. XXX 234 ff. og Kong Valdemars Jordebog, Indl. p. 64 ff., samt KLNM spalte 55
ff.), samt indl. Subst. græsningʼdet forhold, at kvæg græsser (at man lader kvæg græsse)
et ell. andet stedʼ med overgang til betydn. ʼret til at lade dyr græsse et ell. andet stedʼ
(ODS). Det er den sidste betydn. der forefindes her. Om krogse indl.
|
|
Degnens Græsning (1044. Bregninge s., Tåsinge.), ds15, s. 236.
Kildeformer: - MK 1786 (1805) Degnens Græsning
Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Første led er i alle tre navne subst. degn. Sidste led i første navn er i MB
1682 skrevet -bollig. Navnet bruges i markbogen om en mark med flere fæstere. Det var måske
muligt at antage, at sidste led var subst. bolig, og da det næppe kan anvendes om et
markstykke, måtte man forudsætte et opr. bebyggelsesnavn (ɔ: den bolig som tilhørte
degneembedet), der var gået over til at være betegnelse for marken, måske med et appellativ
(hutte, mark, ager o.l.) underforstået. En lign. vekslen mellem Bolig og Bol findes ved navnet
Deineboels Agre, Vinding s., Ulborg h. (MB 1683 Deigne Boeligen til bem. Windinge Kircke, som nu
er gandske øde, så ingen Biugning paa Biugeplatzen findes. 1. Deineboels Agre-). I MB 1683 fra
Gørding s. og h. under Nørre Heede og Synder Heede omtales øde bebygg. snart som ”bollige”, snart
som ”boll”. Som en anden mulighed kan nævnes at markbogsformens bollig går tilbage til et *bolgh,
der muligvis er en kompromisform dannet af glda. balgh og glda. bulk der begge bruges om
ʼujævnhed, forhøjning, pukkelʼ. Hos Jensen nævnes subst. ”Bulke ɔ: En Ujevnhed på Jordoverfladen,
på et Stykke Tømmer el. Træ, på Tøj o.l.” Denne tolkning kan passe udmærket med terrænet på
stedet; jfr. tillige Sandbolig ndfr. Endelsen er i de yngre kilder ændret til bol, der opr. har
betydn. ʼbosted, gårdʼ, og som senere kan bruges om jordmål af varierende størrelse (jfr. Sv.
Aakjær i Nord.Kult. XXX 234 ff. og Kong Valdemars Jordebog, Indl. p. 64 ff., samt KLNM spalte 55
ff.), samt indl. Subst. græsningʼdet forhold, at kvæg græsser (at man lader kvæg græsse)
et ell. andet stedʼ med overgang til betydn. ʼret til at lade dyr græsse et ell. andet stedʼ
(ODS). Det er den sidste betydn. der forefindes her. Om krogse indl.
|
|
Fladbælle (3055. Rødding s., Frøs og Kalvslund h.), ds4, s. 564. B. NATURNAVNE.
Kildeformer: - I 1923 Fladbelle [Fla belle]
- DS4 1942 [Hflq;BbƽE]
Der er i alt 2 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Muligvis en Omdannelse af Fladbalg; om - balgse Indl.
u. Balle.
|
|
Myrbælg (3081. Arrild s., Hviding h.), ds5, s. 75. Naturnavne
Kildeformer: - Fausbøl
- I 1912 Myrbelle
- DS5 1933 Æ my;bƽE
Der er i alt 3 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Mulig Subst. Myr „Mose“ og et Subst. Bælg, Sideform til Balg (Balle), anvendt
i lign. Betydning som delte („Forhøjning i Terrænet“); jfr. Retbællereni Mørke S.,
Ø.-Lisbjærg H. og Belles- ageri V.-Vedsted S. 2708.
|
|
Risbæls Skift (1036. Ø. Skerninge s., Sunds h.), ds15, s. 72.
Kildeformer: - MB 1682 Riis Bæls schifft
Der er i alt 1 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Forleddet er subst. ris ʼkratʼ, efterleddet kan måske være subst. glda. bælgh,
m. ʼbælgʼ, en sideform til balgh, balle og anvendt i lignende betydning, ʼophøjet, hævet stykke
jordʼ. Jfr. DS IV 564 Fladbælle og DS V 75 Myrbælg m. henvisn. Om subst. skiftse
indl.
|
|
Skovballe Lb (1116. Skellerup s., Vindinge h.), ds13, s. 186.
Kildeformer: - 11/12 1489 (LDipl) Skowballi
- LR 1578 skoffballig
- Mandt 1610 Schouffballe
- M 1688 Schou- bølle
- VSKOrig Skovballer gde
- VSK Skovballe gde
- M 1844 Skovballe
- Gst Skovballe
- DS13 1958 S sgÅuHbalZE
- DS13 1958 KS sgcwHbalZE
- DS13 1958 KS sgcwHbalE
- Der er i alt 11 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Der er i alt 11 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Stødet i efterleddet viser, at dette er subst. glda. * balgh(se indl. under
balle). Forleddet er subst. skov.
|