Nordisk Forskningsinstitut

Det danske landskab rummer millioner af stednavne, hvoraf mange stadig er i brug. Denne database indeholder p.t. omkring 210.000 af dem, sammen med deres historiske kildeformer. Søg på dem her:




Fundet 4 resultater
Vis link til søgningen

Skjul/Vis Kort

 
Oddense Lb (1636. Oddense s., Hindborg h.), ds9, s. 19.
Efterled/endelse: vi
Kildeformer:
  • 1410 (1540-49 ÆDA II 359) Otenssogen
  • 1463 (1540-49 ÆDA II 356) Odens
  • Overskrift i DuehDipl ved Dok 20/2 1464 Odens
  • 8/9 1479 Otthensæ
  • 5/8 1482 (LDipl) Wedens
  • Der er i alt 37 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Den første af Lyngbys Udtaleformer er optegnet i Hundborg i Thy, den anden i Selde. Forleddet er Gen. af det hedenske Gudenavn oldn. Óðinn. Hvad Efterleddet er, er ganske usikkert, det kan være glda. with„Skov“, saaledes at Navnet bliver identisk med Onsved i Skuldelev S., Horns H. (DS II p. 139), eller det kan være glda. wǣ „Helligdom, Tempel“, og i saa Fald bliver Navnet lig med Købstadnavnet Odense.
 
Odense Kbst. (0853. Odense.), ds14, s. 13.
Efterled/endelse: vi
Kildeformer:
  • Hamburgisches Urkundenbuch I 57 18/3 988 ad ecclesias... Othenesuuigensem
  • Hauberg p. 196 Mønt Knud d. Store konge 1018-35 ON OÐSVI
  • Hauberg p. 211 Mønt Magnus den Gode konge 1042-47 OÐNS
  • Hauberg p. 211 Mønt Magnus den Gode konge 1042-47 ON OÐZI
  • Hauberg p. 211 Mønt Magnus den Gode konge 1042-47 ON OÐN
  • Der er i alt 151 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
Navnet er sammensat af gudenavnet  Odin og substantivet  vi 'helligdom', som almindeligt antaget i nyere tid. Forklaringen er antydet af N. M. Petersen, Saml. Afh. I 136 note, og begrundet første gang vistnok af Oluf Nielsen i UB1 I 247, 258. Om ældre forklaringer af navnet (forleddet: mandsnavnet Otto, efterleddet: ø) se VedelS I 1 ff. Regnar Knudsens (Studier Dahlerup p. 197 f.) kritik af bestemmelsen af efterleddets oprindelige form som ordet vi og antydning af, at navnet opr. er sammensat med glda. with, kan ikke forenes med navnets overlevering. Til bedømmelsen af de to sammensætningsleds oprindelige form spiller Adam af Bremens former en større rolle end de ældste møntindskrifters, dels fordi disse øjensynlig er korrumperede på forskellig måde, dels fordi indskrifterne rimeligvis skyldes engelske møntmestre, der ved gengivelsen af nordiske navneformer kan have ladet sig påvirke af deres modersmål (K. Hald i Studier Dahlerup p. 182 ff.). Derimod er Adam i dette tilfælde tilsyneladende upåvirket af sit modersmål, oldsaksisk, hvor byens navn i oversættelse vilde have lydt Wod(e)neswih. Der er derfor grund til at tro, at Adam gengiver en nordisk form, og denne må efter de bedste håndskrifters vidnesbyrd have været Othanswæ. Formen Othan, som er iøvrigt ukendt på nordisk grund, er i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af navnets etymologi (se især Alexander Jéhannesson, Islåndisches etymologisches Worterbuch I 102 med henv.), idet den germanske grundform almindeligvis antages at være *Wodana-, jfr. oldhty. Wuotan. Det i nordisk sparsomt forekommende suffix -ana- (oldn. þjóðann fyrste' til þjóð 'folk') er tidligt blevet erstattet af det beslægtede -ina-suffix. At dette ikke kan være oprindeligt i Othin, fremgår foruden af de vestgermanske former også af den manglende omlyd, Efterloddet er opr. den af *wiha- lydret udviklede form wæ (BrN GG I2 165), der kendes fra Sjælland og Skåne (Hald, Vore Stedn. p. 224, Hellquist EO2 sp. 1379), i Sverige fra Gotaland (undtagen östergotland, von Friesen, Rokstenen p. 51). Sideformen wi, der almindeligvis forklares som en fra dativ sing. eller plur. udgået form (med tvivlsom berettigelse, da det ikke kan begrundes, hvorfor dativ-formen spiller en større rolle nogen steder end andre), findes i Jylland og i Svealand i Sverige. Desuden forekommer den på Fyn som forled i nogle Viby'er, se ndfr. p. 122, 141 og 259, og på denne ø har altså begge former af ordet eksisteret. En oldnordisk form óðinsvé forekommer 4 gange i Knytlingasagaen, hvor navnet ellers har den almindelige oldnordiske form óðinsey. Som påvist af G. Albeck, Knytlinga p. 121 ff. findes (3dinsvé kun og som eneste form i sagaens afsnit om Knud den Hellige, der også ved andre forhold synes at gå tilbage til en kilde, skrevet på latin i Danmark, og beslægtet med den ældste Odense-litteratur om Knud. Tidligt omtydes efterleddet til subst. ø, således rimeligvis i 1123-formen fra NecrLtind, i 1284-formen, i formerne fra VJbK og VJbKø og i den oldnordiske tradition. Den folkeetymologiske forklaring er nærmere begrundet i Ynglinga saga i Heimskringla, hvor det i kapitel 5 om Odin hedder, at „þá fér hann norår til sjåvar ok tok sér bustaå i ey einni; Jmr heitir nu 6dinsey 1 Fj6ni". Den almindelige latinisering af navnet er Ottonia. Desuden forekommer formerne *Othenae (akk. Othenas) hos Saxo og Othenisia, Othenesia i et par engelske kilder fra HOOtallet og i dok. 6/2 1180. Det tilsvarende adjektiv er almindeligvis Ottoniensis, men også Ottiniensis, Otteniensis forekommer. I middelnedertysk form, men ikke i ældre dansk, har navnet ofte to e'er, Odenzee o. 1., der if. K. G. Ljunggren, Medellågtyska drag S53. ODENSE KØBSTAD. 16 p. 141 ff. kunde tale for, at efterloddet er blevet associeret med mnty. sé 'sø'. Den fra 14. årh. forekommende tostavelsesform Othæns o. 1. er lydret udviklet ved apokope i andet sammensætningsled i tryksvag stavelse (BrN GG I2 420 ff.). Den forekommer allerede fra 13. årh. i herredsnavnet (Othæns heret), der derfor næppe er identisk med det skånske Onsjo hårad o: guden Odins herred (Sahlgren i NoB 1920 p. 57, jfr. Hald i Nud.Ordb.), men indeholder købstadnavnet. Bevarelsen af trestavelsesformen beror næppe på mnty. indflydelse, se K. G. Ljunggren a. a. p. 141 f. De fra slutningen af middelalderen forekommende former med -tt-, -t- kan ikke være lydret udviklede. K. G. Ljunggren a. a. p. 143 tænker sig formerne beroende på fremmed indflydelse, bl. a. fra den latiniserede form Ottonia. Det kunde tænkes, at disse former ligesom formerne med -ø beror på en folkeetymologisk tilknytning, i dette tilfælde til kejsernavnet Otto. Tolkningen af forleddet i Odense som dette navn forekommer allerede 1520 i Albert Krantz' Saxonia, liber 3, cap. 25. De fra 16. årh. forekommende former uden markering af spirant mellem o og n svarer til den nuværende fynske udtale. Se om udviklingen BrN GG II 337 ff. Af samme oprindelse som Odense er en sjællandsk og flere jyske lokaliteter, se DS IV 390, IX 19, K. Hald i Early English and Norse Studies p. 99 ff.
 
Oens Lb (2285. Ølsted s., Hatting h.), ds8, s. 42.
Efterled/endelse: vi
Kildeformer:
  • 1464 (1611 ÆDA II 118) Ottens
  • 17/9 1484 Odhens S
  • 1484 (1558 ÆDA II 66) Otthens
  • 1484 (1660 ÆDA I 210) Oddens
  • 4/4 1492 Vodens
  • Der er i alt 22 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Af Gudenavnet Odin. Navnet har sikkert oprindelig været toleddet, og der er slidt et Efterled bort. Hvad dette har været, kan ikke med Sikkerhed oplyses, men det har rimeligvis været glda. wē „Helligdom“ eller glda. with„Skov“. Købstadnavnet Odense, som er dannet af Gudenavnet Odin og glda. wē, skrives c. 1100 Othens Wi (SRD III 363), hos Adam af Bremen Odansue, Odanswe (O. Nielsen i UBl I p. 247). Det bliver tidlig til Othense med Reducering af sidste Led, som paa Jysk helt vil falde bort, jfr. Sognenavnet Vojens, der ældst 17/11 1421 skrives Wodens, 8/1 1475 (16. Aarh.) Wodense (DS IV 390) og Oddense i Hindborg H., 1410 (1540-49 ÆDA II 359) Otenssogen, 1463 (1540-49 ÆDA II 356) Odens, 8/9 1479 Otthensæ.
 
Vojens Sb (3043a. Vojens s., Gram h.), ds4, s. 390. A. BEBYGGELSESNAVNE.
Efterled/endelse: vi
Kildeformer:
  • 17/11 1421 Wodens
  • 8/1 1475 (16. Aarh.) Wodense
  • 1/5 1475 (16. Aarh.) Wodenzee
  • 22/5 1501 Odenß
  • Sk 1524 Wodens
  • Der er i alt 16 kildeformer, klik her for at vise dem alle.
Tolkning:
— Den moderne Bebyggelse er ikke en direkte Fortsættelse af den gamle Landsby Vojens, der o. 1600 blev gjort til en kongelig Ladegaard, som udparcelleredes 1778 (Trap 4 IX p. 146). Forleddet er Gen. af Gudenavnet Odin. Efterleddet kunde være Sø, jfr. VojensSø ndfr. u. Naturnavne i Vojens, men er maaske snarere Subst. glda. wi „Helligdom“. I saa Fald af samme Oprindelse som Købstadnavnet Odenseog Oddense, Sb. i Hindborg H.

Databasen er etableret af Afdeling for Navneforskning på Nordisk Forskningsinstitut i forbindelse med DigDag-projektet og rummer groft sagt tre typer af stednavne:

  • stednavne fra bogserien Danmarks Stednavne, udgivet siden 1922
  • stednavne fra Afdeling for Navneforsknings supplerende database
  • stednavne fra Geodatastyrelsens StedNavne- og StamOplysningsRegister (SNSOR)

Læs mere om siden og databasen