Nordisk Forskningsinstitut

Det danske landskab rummer millioner af stednavne, hvoraf mange stadig er i brug. Denne database indeholder p.t. omkring 210.000 af dem, sammen med deres historiske kildeformer. Søg på dem her:



Fundet 1 resultater
Vis link til søgningen

Skjul/Vis Kort

 
Slagelsebæk (0471. Tystrup s., Ø. Flakkebjerg h.), ds24, s. 237.
Efterled/endelse: bæk
Kildeformer:
  • 10/4 1488 (vid. 1598) Slaugellße becken
Tolkning:
– Et Slagelsebæk findes også i Dråby s., Horns h. Kousgård Sørensen antager i DSÅ VI 206, at forleddet i disse to navne er af samme oprindelse som forleddet i købstadnavnet Slagelse, men at det næppe kan være dette eller det ensformede, nu stærkt nedslidte *Slagelse, der indgår i Slaglille, s., Alsted h., jfr. DS XXIII 48, der indgår i navnene. Denne sammenkædning kan dog næppe opretholdes. Inden for en radius af godt 20 km omkring købstaden Slagelse er noteret 22 forskellige mark- og naturnavne med Slagelse som førsteled. De må alle have navnemæssig relation til købstaden eller – for et par af navnenes vedkommende – Slaglille. S. hører utvungent til blandt disse destinativt betingede navne. Derimod falder Slagelsebæk, Dråby s., Horns h. helt udenfor. Dens navn, der er overleveret tidligst MK 1763-71 (1858) Slagelsbeck, må ses i isoleret sammenhæng med nabolokaliteterne VSKOrig 1765 Slagelse Gaarde og MK 1763-71 (1858) Slagelmosen. Det er snarest sidstnævnte navn, der – vel med som forled subst. slagel ‚slagstang‘ – danner udgangspunkt for de to øvrige navne. Formen Slagelse forefindes også i bæknavnet Slagkilde i Næstved (Resen 1677 Slagelse Kilde). I DS XVI 14 anses formen fra Resen 1677, der er navnets ældst kendte form, for en omtolkning af subst. slag i betydningen ‚hulning, sænkning‘, men der er i virkeligheden intet der taler for ikke at betragte Slagelse- som den oprindelige form i dette navn. Da navnet findes i det gamle Næstveds sydøstlige del, kan det ikke opfattes destinativt, men nogen opkaldelsesanledning til navnet kendes ikke. Efterleddet bæk se indl.

Databasen er etableret af Afdeling for Navneforskning på Nordisk Forskningsinstitut i forbindelse med DigDag-projektet og rummer groft sagt tre typer af stednavne:

  • stednavne fra bogserien Danmarks Stednavne, udgivet siden 1922
  • stednavne fra Afdeling for Navneforsknings supplerende database
  • stednavne fra Geodatastyrelsens StedNavne- og StamOplysningsRegister (SNSOR)

Læs mere om siden og databasen