Nordisk Forskningsinstitut

Borg

Produktivitetsperiode:

Forklaring:

(glda. burgh / borgh, oldisl. borg, f.,) forekommer i den nuværende hovedbetydning 'befæstet bygning el. bygningskompleks opført (i middelalderen el. tidligere) som bolig for en fyrste, en stormand e.l.' (DDO), men har også en ældre betydning 'højdedrag, forhøjning i landskabet' i især vestjyske stednavne. Borg er utvivlsomt rodbeslægtet med subst. bjerg, glda. biargh; jfr. artiklen om dette ord. Den ieur. rod er hhv. *bhrgh og *bhergh- som igen er udvidelser af rodparret *bhr- og *bher- der indgår i bl.a. vb. bære. De to ord har således deres oprindelse, etymologisk set, i en rod hvis betydning må ansættes til 'noget båret, løftet, hævet'. Også vb. bjærge hører muligvis til samme rod, idet det oprindelig kan have betydet 'redde, beskytte noget ved at løfte det op'; jfr. Edward Schröder, Deutsche Namenkunde (1944) p. 201 og Heinrich Boxler, Die Burgnamengebung i der Nordostschweiz und in Graubünden (1976) p. 79.

Rodslægtskabet mellem borg og bjerg indebærer dog ikke at de to ord oprindelig er synonyme. I gotisk, Wulfilas bibeloversættelse ca. 350, er borg (got. baurg) brugt i betydningen 'by, stad', gengivende græsk polis. I oldsaksiske, oldhøjtyske og oldengelske kilder fra 800-tallet anvendes det dels i samme betydning, ligeledes som oversættelse af græsk polis, dels i betydningen 'fæstning, befæstet bebyggelse'. Jfr. at betydningen 'by' er bevaret i engelsk borough.

På nordisk område er ordet først overleveret i middelalderlige kilder. I vestnordisk bruges det i betydningen 'Vold, Mur hvormed man søger at gjøre det inden- eller bagenfor liggende Land utilgjængeligt; Sted som er befæstet med omgivende Vold eller Mur' (Fritzner), 'befæstet bygning' (f.eks. om den borg som kong Sverre i slutningen af 1100-tallet lod bygge i Bergen; Fornmanna sögur VIII 284), 'Terrasse, Flade, som har høit Land eller Fjeld paa sin Bagside, men som falder saa brat af mod det lavere liggende Land, at dets Bestigelse derfra falder vanskelig' (Fritzner), 'ei flat høgd med bratt framside' (Heggstad). En lignende betydning har borg endnu i enkelte norske dialekter: 'høg, bratt berghamar' (Norsk Ordbok).

Af citaterne fremgår det således at appellativet borg i vestnordisk nok er højdebetegnende i topografisk anvendelse, ligesom bjerg, men at det er mere specificerende end dette ord, idet det især betegner højder med brat fald til én side, med affladet top eller hylde i bakkesiden.

I glsv. er ordet sparsomt overleveret, ligeså i svenske dialekter. I gutnisk anvendes det i flere topografiske betydninger: 'strandbacke, bare sten utan trä och gräs; klapperstenvall; hög sandås, stengrusbacke; bergskulle; kal slätt' (Säve-Gustavson, Gotländsk Ordbok).

I glda. er appellativet borg kun overleveret i betydningen 'fæstning, befæstet bygning'.

Som navneled betegner borg i norske og svenske stednavne 'befæstet, med Mure omgivet Høide' (NG Indl. p. 44), 'försvarsverk på en höjd, fornborg' (Harry Ståhl i KLNM II 163). En del af disse befæstede steder har tjent som såkaldte bygdeborge: tilflugtssteder for bygdens befolkning. Men navneleddet borg har muligvis også kunnet anvendes om ubefæstede højder som ved deres beliggenhed og form var egnede til befæstning. Dette kan være tilfældet med bl.a. en del af de islandske navne på -borg, som iflg. Finnur Jónsson, i Germanske Namnstudier tillägnade Evald Lidén (1933) p. 32, betegner 'en noget rundagtig fritstående klippemasse'.

Borg og bjerg veksler undertiden i den skriftlige overlevering, og i enkelte tilfælde kan der foreligge sammenfald med navneleddet bårer.


Sprogtrin:
glda. (Gammeldansk , ca. 1100-1525)

Kortet kan ikke vises, indholder for mange punkter.
Du han hente KML filen for denne Efterled/Endelse her.