Nordisk Forskningsinstitut

Det danske landskab rummer millioner af stednavne, hvoraf mange stadig er i brug. Andre kender vi kun fra historiske optegnelser. Denne database er etableret af Afdeling for Navneforskning på Nordisk Forskningsinstitut i forbindelse med DigDag-projektet og rummer groft sagt tre typer af stednavne:

  • stednavne fra bogserien Danmarks Stednavne, udgivet siden 1922
  • stednavne fra Afdeling for Navneforsknings supplerende database
  • stednavne fra Geodatastyrelsens StedNavne- og StamOplysningsRegister (SNSOR)

Hovedvægten er lagt på bebyggelsesnavne, altså navne på byer, landsbyer og lignende. De fleste bebyggelsesnavne vil derfor kunne findes i databasen, men som hovedregel vil man kun finde tolkninger af de bebyggelsesnavne som er udgivet i bogserien. Se kortet nedenfor, hvor det også vil fremgå at de meget talrige natur- og marknavne er mere pletvist omfattet, og at f.eks. vej- og gadenavne stort set er fraværende indtil videre.

Der bliver løbende tilføjet nye data i takt med afdelingens udgivelsesvirksomhed og øvrige forskningsbaserede aktiviteter. Helt præcist er antallet af navneopslag i databasen i øjeblikket:

210308

Bogserien Danmarks Stednavne

Serien Danmarks Stednavne dækker ca. 2/3 af landets areal og medtager alle bebyggelsesnavne – plus et varierende antal naturnavne fra område til område. Under hvert navn finder man de kendte ældre stavemåder af navnet, plus så vidt muligt en tolkning af navnet. Læs mere om bogserien.

I nogle tilfælde vil der også være en udtaleform med lydskrift. Du skal installere Dania-lydskrifttypen for at kunne se lydskriften korrekt - download den her.

Hvilke typer data findes i hvilke dele af landet?Udgivet -inkl -ds 26

Den redaktionelle praksis for bogserien har varieret over årene siden 1922, og hvilke typer af stednavne der har været medtaget i hvilke dele af landet, fremgår af kortet til højre (klik på billedet for at se en større version).

  • I de gule områder er kun bebyggelsesnavne (og visse typer urbane navne) medtaget.
  • I de brune områder er der medtaget et mindre udvalg af naturnavne, typisk de mest prominente.
  • I de grønne områder er der medtaget alle kendte naturnavne, deriblandt de marknavne som er kendt fra forarbejderne til Christian V's matrikel fra 1688, og navne som er optegnet af præster, skolelærere og sprogforskere i starten af 1900-tallet.

Afdeling for Navneforsknings supplerende database

De hvide områder på kortet ovenfor er (pr. januar 2017 endnu) ikke udgivet i bogserien, og databasens navnedata omfatter i disse områder kun bebyggelsesnavne og deres kendte historiske former – men ingen tolkning af navnene.

Geodatastyrelsens StedNavne- og StamOplysningsRegister (SNSOR)

Navnene fra SNSOR er udtrukket i 2012 fra databasen på Kort & Matrikelstyrelsen (som siden er blevet omdøbt til Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering). SNSOR er en del af Danmarks Topografiske Grundkortdatabaser og indeholder ca. 120.000 stednavne (inklusive alle autoriserede stednavne i Danmark) og ca. 25.000 stamoplysninger.

Ca. 60.000 navne i Danmarks Stednavne har kun SNSOR som kilde. De er angivet med kildeforkortelsen KMS og med dateringen 2012. De allerfærreste af de navne som kun har SNSOR som kilde, har en tolkning knyttet til navnet.

En database over navne snarere end over steder

Databasen er ikke at forstå som en geografisk eller topografisk database. Den rummer sproglige gennemgange af stednavne – som er topografisk ordnede. Derfor er det selve stednavnet der er omdrejningspunktet, og lokaliteten eller lokaliteterne de måtte henvise til, er sekundære.

Af samme grund skal lokaliseringen af navnene ofte tages med et vist forbehold. Stednavne vil næsten altid referere til et areal – ofte et ganske stort areal – mens databasen altid angiver lokaliseringen med et punkt.

Samtidig vil relationen mellem navn og lokalitet ikke altid være helt ligetil. Ved et navn som Smørhøjs Ager vil vi nogle gange kende til lokaliseringen af højen, nogle gange af ageren, nogle gang til begge dele – og ganske ofte kun omtrentligt til begge. Ved naturnavne som har givet anledning til bebyggelsesnavne, kan forholdet også være ganske kompliceret, eksempelvis når et oprindeligt ånavn som Kolding giver navn til byen Kolding – og åen siden, for at kunne skelne den fra byen, kommer til at bære navnet Kolding å.

Endelig skal det nævnes at en bebyggelse som oftest ikke er statisk, og at man særligt i jernalderen kender til landsbyer som har flyttet rundt i terrænet. Når et stednavn således sprogligt kan føres tilbage til meget tidlige tider, behøver det ikke nødvendigvis at indebære at den konkrete bebyggelse kan det samme.